François er lærer på et gymnasium i en af de mest socialt belastede dele af Paris. Det er et job, der kan tage modet fra de fleste, men François klarer det ved at insistere på respekt og ærlighed. En dag får François ansvaret for en klasse, der tilsyneladende ikke har tænkt sig at indordne sig under nogle af hans regler og principper uden hård kamp.
Dark Water med Jennifer Connelly i hovedrollen, er en gyser skrevet af forfatteren af The Ring. Dahlia Williams (Connelly), er ved at drukne i problemer, der følger efter hendes skilsmisse, hvor hendes mand vil have forældremyndigheden over deres femårige datter Ceci. Hun og datteren, flytter ind i en trang lejlighed med en fugtplet i loftet, i en misligholdt boligblok. Fugtpletten begynder at dryppe, men uanset hvad viceværten lover, bliver det ved med at dryppe fra den tomme mystiske lejlighed ovenpå. Til sidst bliver der oversvømmet af vand og det er helt mørkt. Da Dahlia hører fodtrin og ser ting - varsler det en skræmmende hemmelighed... Dark Water er baseret på den japanske klassiker med samme navn. Den udforsker hvor langt ud i det mørke dyb, en mor vil gå, for at beskytte sin datter.
En Boeing 747 i luksusklassen skal fragte kunstværker og kendisser til en kunstudstilling. En gruppe flykaprere forsøger at overtage flyet og dets skatte, men aktionen ender med en nødlanding midt i Bermudatrekanten på kanten af en undersøisk afgrund. Besætning og passagerer kæmper for at overleve. Mens vandet stiger, kæmper et redningshold for at nå frem
Den biografiske film Amelia handler om piloten Amelia Earhart, der forsvandt sporløst over Stillehavet i 1937. Hilary Swank har titelrollen som den legendariske pilot, og filmen følger Amelia Earharts vej til berømmelse, hendes ægteskab med George Putnam (Richard Gere) og hendes lidenskabelige affære med Gene Vidal (Ewan McGregor), faderen til den berømte forfatter Gore Vidal. Desuden medvirker Virginia Madsen og Christopher Eccleston.
Filmproduceren Bens liv er ved at gå i spåner. Hans andet ægteskab er netop gået i stykker, og hans nye, dyre film med Sean Penn i hovedrollen bliver slagtet af testpublikummet. Bens næste projekt tegner heller ikke for godt. Bruce Willis, filmens stjerne, dukker nemlig op til optagelserne med adskillige overflødige kilo på sidebenene samt et enormt vildmandsskæg, som han nægter at barbere af.
Franny, Christine og Jane lever udadtil et lykkeligt og ubekymret liv i det vestlige Los Angeles med deres mænd og penge, mens Olivia (Aniston) har mistet både sin elskede og sit job. For at få tingene til at hænge sammen tager hun arbejde som rengøringsdame, men hendes fremtid ser ikke lys ud. De tre veninder er bekymrede for Olivia og forsøger at hjælpe hende så godt de kan, men de har deres egne problemer at slås med hjemme og gør alt, hvad de kan, for at holde sammen på glansbilledet, som stille og roligt er ved at krakelere...
På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?