I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

"Finding Neverland" - en magisk fortælling inspireret af James Barrie, forfatteren til en af de mest berømmede børneklassikere nogensinde ... Peter Pan. Vi befinder os i London i 1904, hvor Barrie arbejder hårdt på sit manuskript til, hvad der forhåbentlig bliver hans helt store gennembrud på teatret. En dag støder han på enken Sylvia Davies og hendes fire børn i parken, og Barrie fascineres af familien. Forholdet udvikler sig til stor forargelse for ikke kun Barries egen hustru, men også venner og bekendte. Men Barrie har endelig fundet sin kilde til inspiration og langsomt ændres hans liv for altid...

Forfatteren Nell Phillips' første bog er blevet en overraskende bestseller i juletiden. Nells sidste stop på en landsdækkende bogturné tager hende til byen Springdale, hjembyen for Emmett Turner, en ung mand, hun mødte for over fem år siden, mens begge var yngre kopiredaktører på et forlag i New York. Nell blev såret, da Emmett stillede hende op til en middagsdate og derefter forsvandt fra New York uden nogen forklaring. Som Nell er hurtig til at indrømme, inspirerede Emmetts farverige, nostalgiske anekdoter om Springdale hende til at skrive denne bog.

Den unge og velhavende kaffehandler Luis Durand har besluttet sig for at gifte sig med en amerikansk kvinde ved navn Julia Russel. Ved sin ankomst til Amerika opdager han dog hurtigt, at kvinden langtfra er den almindelige husmor han havde regnet med, men derimod en smuk femme fatale. Lykkeligere end han nogensinde havde forestillet sig han ville blive, påbegynder Luis sit nye ægteskabelige liv. Men snart begynder uventede overraskelser at dukke op.

Mary Fiore er en succesrig, men ensom bryllupsplanlægger, der bruger al sin tid på at udtænke andres bryllupper og gøre deres store dag til en uforglemmelig erindring af ukompliceret, velfungerende lykke. Desværre har hun så travlt med karrieren, at hun ganske glemmer at leve sit eget liv. Men en dag, hvor hun for en gangs skyld er lige ved at miste overblikket, møder hun den HELT rigtige fyr… Problemet er bare, at han viser sig at være brudgommen i hendes næste opgave…

Carly Norris søger lidt forandring i livet efter et ulykkeligt ægteskab og beslutter sig for at købe en ny lejlighed på Manhattan. Hendes nye hjem ligger i et typisk Manhattan boligkompleks, hvor de enkelte lejligheder er omringet af mystiske og sørgelige skæbner. Blandt Carlys nye naboer er Zeke Hawkins, som er en ung velhavende ungkarl samt Jack Landsford, der er forfatter. Carly indleder et forhold til den unge Zeke, men ser sig pludselig forført af en mystisk verden, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed er meget spinkle...

Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?