Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!

James Stevens er en butler af den strikse engelske type, der ved alt om edikette og tingens rette plads i årene umiddelbart inden Første Verdenskrig. Da husholdersken Sally Kenton bliver ansat og husets herre afslører sine nazistiske tendensen bliver det stadig sværre for James at opretholde det polerede image.

Kay kan ikke få sin bog færdig og derfor er både hendes forlægger og fans er utålmodige. Hendes hovedperson Harold er en desillusioneret embedsmand, der underligt nok viser sig også at være en virkelig person, der er stærkt plaget af en mytisk fortæller stemme inde i sit hoved. Da Kay beslutter at gøre det af med sin hovedperson, forsøger Harold samtidig at opspore kilden til den mærkelige stemme.

Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

Tom Ripley er enmenneskelig kamæleon med evnen til at passe ind i ethvert miljø. Han bliver af en rig værftsejer hyret til at rejse til Italien og overtale dennes søn Dickie (brillant spillet af Jude Law) til at vende tilbage til familiens forretning. Men Tom bliver dybt fascineret af Dickie, og snart har han møvet sig godt og grundigt ind i hans liv. Men én ting er at blive venner med Tom... noget andet er at slippe af med ham igen.

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Da krigskorrespondenten, Paul, vender hjem til sin søvnige barndomsby for at deltage i sin fars begravelse, mødes han af mistænksomhed og tvivl fra alle andre end den 16-årige Celia, som fascineres af historierne i Pauls liv. De indleder et intensivt venskab, og da hun pludselig forsvinder sporløst, peger alle spor mod Paul. Den apatiske by viser sig at gemme på flere hemmeligheder, end man er villig til at erkende, og Paul bliver konfronteret med sin fortid...

For at slippe af med Bean har hans arbejdsgiver, British National Gallary, udstyret ham med et doktorat og deponeret ham til Los Angelses, til indvielsen af et kostbart maleri. Ingen kunne have forudset skadernes omfang. Uhørt opførelse i flyet, to anholdelser, terror i en forlystelsespark og hæmningsløs destruktion af Amerikas kunstskatte er kun en lille del. USA bliver nødt til at bruge en ny tidsregning: Før og efter Bean..!

I 1939 bliver Edward Wilson rekrutteret til det hemmelige broderskab Skull and Bones, grobunden for fremtidige verdensledere. Wilsons skarpe intellekt, pletfrie ry og oprigtige tro på amerikanske værdier gør ham til spidskandidat til en karriere inden for efterretning, og han bliver hurtigt rekrutteret til at arbejde for OSS (forløberen for CIA) under 2. verdenskrig. I løbet af sin lange karriere i CIA bliver Edwards idealisme langsomt nedbrudt af en voksende mistænksomhed, der afspejler den kolde krigs paranoia. Efterhånden indføres Edwards metoder som standardprocedurer i CIA, og hans troskab til fædrelandet betyder, at han er villig til at ofre alt, selv sit familieliv.

Will er en fremgangsrig landskabsarkitekt, som er i gang med sin
karrieres vigtigste projekt, da han pludselig inddrages i en for ham ukendt verden, og gør en fejltagelse, som han ikke kan trække tilbage. Blandt de prisbelønnede skuespillere ser vi blandt andre Jude Law, 
Juliette Binoche, Robin Wright Penn, Martin Freeman og Ray Winstone. Breaking And Entering er en passioneret fortælling hvor de gode viljer bliver sat på en prøve, og hvor det viser sig, at visse ting skal gå i stykker før de kan laves.