Tyskland efter sammenbruddet i 1945. Til det totalt ødelagte land ankommer amerikaneren Leo Kessler, hvis forældre var tyskere. Hans onkel har skaffet ham ansættelse ved jernbanerne. På togrejser gennem landet bliver han vidne til opløsningen. Han møder Katharina. Hun er datter af jernbaneselskabets direktør, som er tvunget til at samarbejde med de allierede, men begår selvmord. Katharina er i høj grad interesseret i Leo. Det viser sig imidlertid, at hun har tilknytning til de såkaldte varulve, en gruppe fanatiske nazister, der gennemfører terroraktioner mod de allieredes besættelsestropper og bl.a. bruger små børn ved aktionerne. Da Leo og Katharina er blevet gift, vil varulvegruppens leder Siggy presse Leo til at hjælpe med en sabotageaktion.

Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.

Margaret og Helen Schlegel ved ikke, at de bliver snydt for landstedet Howards End, da familien Wilcox beslutter at brænde testamentet efter gamle fru. Wilcox. Romantiske forviklinger bringer dog alligevel de to søstre til Howards End.

På sit dødsleje giver Dronning Elizabeth den Første et fornemt slot til en ung adelsmand, Orlando, og beder ham samtidig om aldrig at blive gammel og visne hen. Dette løfter holder den unge mand, endda gennem flere århundreder, båret oppe af sin kærlighed til kunsten og poesien.

Ved et velgørenhedsarrangement i London møder Sarah Jordan (Angelina Jolie) lægen Nick Callahan (Clive Owen). Skønt nygift er Sarah begejstret for Nick og hans arbejde for de sultne børn i Ethiopien. Hun beslutter sig for at deltage i hjælpearbejdet i Afrika, og da hun møder Nick dér, opstår romantik imellem dem. Sarah bliver skilt og mødes flere gange med Nick i årenes løb, men så en dag får hun at vide, at Nick holdes som krigsfange i Chechnya, og hun indser, at hun må prøve at redde ham - og deres kærlighed.

Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.