Åbn døren til alle tiders mest fortryllende slot og tag med på et magisk eventyr sammen med Skønheden og Udyret. Da den flotte men selvoptagne prins rammes af en forbandelse, forvandles han til et udyr med et udseende så skæmmende at ingen længere tør møde ham. Den eneste måde at bryde forbandelsen på, er ved at finde nogen som kan elske ham for den han er - men hvem kan elske et udyr? Men helt tilfældig havner den smukke Belle på slottet, hvor lysestagen Lymiere, uret Kloksworth og alle de andre fortryllede ting, gør alt for at romancen skal begynde at spire...

Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.

Jonathan Switcher er en ung kunstner og har lige skabt den perfekte kvinde, et mesterværk af en mannequin, da han bliver fyret. Til sin store glæde genfinder han sin dukke i vinduet hos et stormagasin, hvor han straks søger arbejde. Han får det og til sin uendelige fryd opdager han, at dukken kommer til live, bliver til kød og blod men kun når ingen andre kigger. En ting Jonathan (Andrew McCarty fra Weekend med Bernie) også finder ud af er, at når hun bliver levende sker der ting og sager.

I en søvnig Florida-forstad ligger et alderdomshjem, hvor de farverige beboere døjer med helbredet, mens de forsøger at få tiden til at gå i deres monotone tilværelse. Alt det forandres med et slag, da nogle af de gamle drenge sniger sig ind på naboejendommen. Den er godt nok lejet ud til nogle fremmede, men der er ingen i syne og den store pool frister til et forfriskende bad... Meget forfriskende endda, for på bunden af poolen befinder sig et antal store, fremmet udseende kokoner, der ikke er af denne verden. Virkningen på de aldrende herrer lige er umiddelbar, som utrolig. De er med ét svømmetag som 30 år yngre igen og deres mildest talt forandrede udseende og holdning undgår selvfølgelig ikke de andre beboeres opmærksomhed. Men der er også ved at ske noget fantastisk, som ingen nogensinde havde regnet med...

Tracy er 13 og dermed trådt ind teenagernes verden? med alt hvad det indebærer af usikkerhed og forvirring. Hun bor sammen med sin lillebror Mason og sin mor Melanie, som driver en beskeden frisørforretning derhjemme i stuen. Da Tracy gør sin entré i heksekedlen på junior high school, møder hun den hippe, magtfulde Evie Zamora, som er omsværmet og beundret af alle. Snart har Tracy vinket farvel til rottehaler, plys bamser og barbiedukker for at indynde sig hos Evie og i det hele taget leve op til de forventninger, der stilles i miljøet, med alt hvad det medfører: miniaturetoppe, bart maveskind i jeans med lav talje, makeup, piercing, smårapseri, sex, sprut og hårde stoffer.

I en af årets mest romantiske komedier, møder vi Beth, en hårdtarbejdende kurator i New York, der ikke har særlig meget held i kærlighed. Da hun tager til Rom til sin søsters bryllup, rammes hun af en uventet forelskelse, der desværre ender lige så hurtigt som den begyndte. Skuffet tager hun nogle mønter fra Fontana de Amore, og vækker ved et uheld liv i nogle ukendte kræfter, som får en antal halvskøre mænd til at forelske sig i hende, hvilket fører til en masse komiske forviklinger. Da en charmerende journalist også falder for hende, tvivler Beth på at det kan være rigtigt.