Det er historien om forsikringssælgeren Walter Neff (Fred MacMurray), som tryllebindes af mødet med en blond femme fatale, Phyllis Dietrichson (Barbara Stanwyck). Sammen planlægger de at skaffe hendes mand af vejen. Mordet planlægges og udføres omhyggeligt Walters overordnede (Edward G. Robinson) er sikker på, at noget ikke er, som det skal være; den afdøde har netop tegnet en livsforsikring med en såkaldt "double indemnity" klausul - og sandsynligheden for så efterfølgende at dø i et ulykkestilfælde, der dækkes af policen - er uendelig lille. Han mistænker ikke umiddelbart sin trofaste medarbejder, men da undersøgelserne i ubehagelig grad nærmer sig sandheden, erfarer Walter, at han måske slet ikke står foran en ny tilværelse med en smuk, ung kvinde - men at hun i virkeligheden har helt andre planer.

Den tidligere tennisstjerne Tony Wendice beslutter sig for at slå sin kone ihjel, dels for at få fat i hendes penge, dels som hævn for at hun tidligere har haft et ægteskabeligt sidespring. Han afpresser en gammel studenterkammerat til at kvæle hende, men da tingene går galt, prøver han at få vendt situationen til sin egen fordel.

Den midaldrende smågangster Tony er netop hjemvendt til Paris efter fem år bag tremmer. Penge har Tony ingen af og kan derfor ikke modstå fristelsen da en nær ven tilbyder samarbejde med henblik på et trecifret millionkup. En fatal og mildest talt skæbnesvanger beslutning.

Corey forlader fængslet med en plan til et dristigt juvelkup. Efter et opgør med sine tidligere kammerater møder han Vogel, der er på flugt fra politiet. Men kuppet kan kun udføres, hvis de to kan finde en skarpskytte, der vil medvirke. Imens benytter den utrættelige politimand Mattei alle kanaler og metoder for at opspore Vogel.

To gangstere ankommer til den lille by Brentwood, New Jersey. De lægger ikke skjul på, at deres mål er at dræbe en mand kendt som 'Swede'. De finder ham hurtigt, men overraskende nok gør han ikke spor modstand. Det bliver op til forsikringsmanden Jim Reardon at undersøge drabet nærmere. Han opsøger og interviewer de folk, der kendte Swede og optrevler derved en tragisk historie, der naturligvis involverer en kvinde.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

For at camouflere, at han er optaget af en plan om at stjæle Kronjuvelerne, sætter skurken Moriarty et falsk spor for mesterdetektiven Sherlock Holmes. Dette er den anden Holmes filmatisering med Basil Rathbone som indbegrebet af den store detektiv og med Nigel Bruce som hans følgesvend Dr. Watson. Filmen, der er fra 1939, er fuld af atmosfære og begavede replikker, omend manuskriptet ikke har meget med Conan Doyle at gøre.

Da den dygtige pengeskabstyv Nick Wells (De Niro) beslutter sig for at slå sig ned sammen med sin kæreste Diane (Angela Bassett) og blive helt lovlydig og koncentrere sig om en jazznatklub i Montreal, har vennen og partneren Max (Brando) andre planer. Max står i stor gæld til en gangsterboss og har brug for Nicks hjælp til et sidste kup: at hjælpe nybegynderen i tyverifaget Jack Teller (Norton) med at stjæle et scepter til en værdi af 30 millioner dollars fra toldbygningen. Nick fristes af udsigten til at tjene 6 millioner dollars og indvilliger modstræbende i at udføre jobbet. Men det der starter som en sikker gevinst, viser sig at være et risikofyldt spil da en konflikt mellem forfængelige egoer truer med at bringe dem alle til fald.