En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.

Nikolai er chauffør for en af Londons mest berygtede russiske mafiafamilier. Anna er jordemoder. Deres verdener kolliderer, da en russisk teenagepige dør efter at have født en lille pige. Teenagerens dagbog fører Anna til en restaurant, der ejes af Nikolais boss. Anna ønsker at opspore spædbarnets familie, men dermed bringer hun både sit eget og barnets liv i fare.

Patrick Kenzies detektivbureau er ikke nogen stor forretning, men takket være sit lokalkendskab og sin opvækst med de samme typer, der nu driver den lokale narkohandel og småkriminalitet, eller som bare er sunket til bunds i udsigtsløse jobs, social nød og misbrug, er han god til at finde folk og få dem til at tale. Han og kæresten/partneren Angie regner dog ikke med at kunne gøre meget for at finde den bortførte 4-årige, som politiet har eftersøgt i to dage. Men det kan vel ikke skade, som familien siger...

England, 1932. Sirl William McCOrdle og Lady Sylvia har inviteret en række venner til jagtselskab på deres landsted. Det er en alsidig forsamling med blandt andet en grevinde, en krigsveteran, et matineidol og en amerikansk filmproducent, samt deres personlige tjenestefolk. Under den pæne og festlige overflade viser der sig at være en række hemmeligheder, og pludselig står selskabet midt i et mordmysterium.

Indbyggerne i den lille australske by Kiewarra er afhængige af regn, men har de sidste to år levet i tørke. En dag bukker Luke Hadler, en af de lokale bønder, tilsyneladende under for presset og skyder sin familie og sig selv. Omstændighederne omkring familien Hadlers død viser sig at være mere mystiske end som så. Da politibetjenten Aaron Falk vender tilbage til barndomsbyen for at deltage i begravelsen, drages han ind i efterforskningen. Og i en gammel sag fra fortiden.

Der findes den rigtige måde, den forkerte måde og så hærens måde. Men den militære opdager Paul Brenner vil på ingen måde være med til at mørklægge sagen om mordet på en smuk kvindelig officer, selvom embedsmændene på Fort MacCallum forsøger at skjule motivet til mordet.

De amerikanske soldater Allan "Ize" Isaac og Shane Matthews besvarer en nødmelding ude i den irakiske ørken efter krigen. Pludselig udbryder der ildkamp, hvorunder Shane bliver hårdt såret, og Allan får en kugle i benet. De må søge ly bag en forfalden stenmur, og Isaac må nu kæmpe for at overleve mod en skjult snigskytte, som har alle fordelene på sin side.

Da den spillegale mekaniker Terry (Colin Farrell) satser sin beskedne indkomst i poker og på én aften bliver rippet for 90.000 pund, står han i gæld til op over begge ører. Hans bror Ian (Ewan McGregor) træder til, og sammen forsøger de at udtænke en plan, som dog først får ben at gå på, da deres rige onkel Howard (Tom Wilkinson) melder sin ankomst. Brødrene beder Howard om et midlertidig lån, men Howard er selv endt i en penibel klemme og har hårdt brug for sine nevøers hjælp. Noget for noget, mener onklen, der er villig til at give brødrene de penge, Terry skylder, hvis de lige hjælper ham med et problem: de skal slå den person, der afpresser Howard, ihjel... Woody Allen har skabt endnu en højspændt og velspillet thriller i stil med Match Point, som gamle Hitchcock ville fryde sig over, mens Terry og Ian satser alt, de har - selv deres sjæl.