I filmen 'Ernest & Celestine' bor den unge mus Célestine under jorden sammen med en masse andre gnavere. Hun bor på et børnehjem, hvor hun tit og ofte hører historier om de onde bjørne, der bor oppe i den frie luft, men hun har svært ved at tro på dem. Som alle andre gnavere må Célestine uddanne sig til tandlæge og i den forbindelse drage op til overfladen for at stjæle mælketænder fra bjørneunger, der har lagt dem under deres hovedpude. Hun bliver desværre fanget midt i aktionen og jages ud i en skraldespand. Dagen efter findes hun af bjørnen Ernest, der i første omgang forsøger at æde hende, men hurtigt kommer på andre tanker, da Célestine viser ham vejen til en kælder fyldt med mad. Dermed er tonen slået an til et umage venskab.

Lydia Tár er komponist og dirigent i et tysk symfoniorkester. Hun anses for at være en af sin tids største stjerner, men hendes hensynsløse opførsel bringer hende på kollisionskurs med både med- og modspillere og konfronterer hende med de valg, hun har truffet i løbet af sin karriere.

Beecham House er et hjem for ældre mennesker med musisk baggrund. Da en konkurs truer hjemmet, arrangerer beboerne en koncert for at skaffe penge. Alt går dog langt fra efter planen, da operadivaen Jean (Maggie Smith) dukker op og er præcis lige så krævende som i sin storhedstid.