Conny Nikas er en kvik, men stærkt uheldig bankrøver i New York-bydelen Queens. Han vil befri sin mentalt handicappede lillebror, Nick, fra fængslet, for at de sammen kan begå et storstilet bankkup. Umiddelbart efter røveriet går alt dog fuldstændig galt for de to brødre, der kastes ud i en en lang og kaotisk mareridtsnat.

Den 70-årige bankrøver Forrest Tucker bryder ud af fængslet - for 16. gang. Snart begår han en stribe bankrøverier, der får både de ansatte og politiet til at måbe. For den aldrende røver er både betænksom og høflig, og inden længe har han vundet hele nationens gunst. Men det hjerte, Forrest allerhelst vil erobre, er Jewel's. Og det kan meget vel blive hans mest udfordrende kup nogensinde.

Gangsteren Joe Valachi, der under FBI-beskyttelse bryder tavshedspligten, og for første gang giver offentligheden et detaljeret indblik i Mafia-organisationens opbygning, og medlemmer. Her fortælles mangt og meget om New York's berygtede gangster-bosser under spiritus-forbudet, og frem til Vito Genovese's fængsling og den efterfølgende TV-transmitterede 'Mafia-høring'.

Baseret på den sande historie om teenageren James Burns, der går fra en forstadsgadebande til en fængselscelle med maksimal sikkerhed omgivet af hærdede kriminelle. Han vender sit liv om i fængslet takket være det uventede venskab, han danner med en dømt morder, som bliver hans mentor.

Kim er en femtenårig dreng, der bor alene sammen med sin mor. En dag bliver han og en jævnaldrende pige taget som gidsler under et bankrøveri. Under det følgende ophold på bankrøvernes skjulested udvikler der sig et slags venskab mellem Kim og røvernes leder. Alligevel benytter Kim og pigen sig af en chance for at flygte. De bor dernæst i et tomt sommerhus sammen med tre rødder, de træffer. De forelsker sig i hinanden og er slet ikke glade, da politiet finder dem.

Endnu en gang indkaldes major Wright af general Worden for at samle en ny gruppe "beskidte" kriminelle, med det formål at sende dem ud på en farlig og nærmest håbløs mission. Denne gang gælder det et tog fyldt med udvalgte nazi-soldater, der skal standses, inden det når til Istanbul. Et af dusinets medlemmer viser sig imidlertid at være en forræder, der sender afslørende informationer til fjenden undervejs.