Amerikaneren Billy Hayes bliver taget i tolden, da han forsøger at smugle hash ud af Tyrkiet. Regeringen beslutter at statuere et eksempel, så Billy får 30 år i et fængsel, hvor vold, voldtægt og sygdom hører til dagens orden. Billy får alligevel nogle venner, og sammen planlægger de hans flugt på trods af, at kun få tidligere har overlevet at forsøge.

Mark (Chow) er en iskold morder, der sammen med sin bedste ven Ho lever et tilsyneladende succesrigt overklasseliv. Problemerne opstår, da Hos yngre bror Kit, som er ved at uddanne sig inden for politiet, opdager, hvad hans bror i virkeligheden tjener sine penge ved. De tres endelige opgør sætter alles loyalitet på en hård prøve.

Egon Olsen har denne gang ingen plan med ud fra fængslet. Egon har et lille let job, hvor han for en lensbaron skal stjæle en mingvase. Lensbaronen snyder Egon og Egon kommer i fængsel. Yvonne får Egon ud af fængslet igen. Egon har nu en plan for hvordan han skal tage hævn over lensbaronen. Planen lykkes kun delvis - efter et besøg på grevens slot, hvor Egon bl.a. bliver muret inde i kælderen, går turen til Det kongelige Teater. I Det Kongelige Teater skal banden til musikken fra Elverhøj bryde gennem en række mure inden de endelig står med vasen. Efter kuppet i Det kongelige bliver Børge gift med sin store kærlighed Fie. Fie har ben i næsen og sørger for at hun og Børge har en startkapital.

Tonny, en kriminel taber fra Københavns underverden, der lige er blevet løsladt efter et 13 måneders fængselsophold. Han skal nu forholde sig til, at han har fået et barn, og prøve at få styr på sit liv. Der er ikke noget, han ønsker mere, end sin fars - "Smeden", den mest frygtede gangster på Amager, respekt. Men jo mere han prøver, desto flere problemer får han – og pludselig sidder han med en gæld til sin far, som han ikke kan betale...

Den berømte ekspert i militærstrategi, General Irwin,er blevet dømt ved en krigsret og afsoner sin straf i et stærkt bevogtede militærfængsel, ledet af den barske oberst Winter. Winter har umiddelbart stor respekt for den tidligere legendariske general, men da Irwin kritiserer fængselsinspektøren, bliver de fjender. Det bliver til en regulær krig, da Irwin samler sine medfanger i en hær for at tage magten i fængslet.

Drevet af en uhelbredelig trang begår Virgil det ene mere klodsede røveri efter det andet. Hans evner som forbryder er håbløse, og han vandrer ind og ud af statens fængsler. Vennerne har afskrevet ham som et fjols og en genetisk spøg. Selv da Virgil møder den dejlige Louise, og hans liv ser ud til at tage en kraftig drejning, fantaserer han videre om et bankrøveri - hans sidste store og afgørende kup.

Livet i Spanien er ikke lutter lagkage for Olsenbanden. Yvonne er endda begyndt at drikke. Alle deres penge bliver stjålet og anbragt i guld. Guldet bliver opbevaret hos Multi Scans lager i København. Guldet skal transporteres ud af landet. DSB vil afhente guldet i deres Franz Järger jernbanevogn. Olsenbanden stjæler ankommer til Multi Scan som DSB. De får jernbanevognen udleveret og kører mod havnen. Under transporten af guldet går det galt og Olsenbanden må efterlade guldet. De stjæler dog godsvognen tilbage men er lige ved at kører ind i et andet tog. Egon kan vinterkøreplanen udenad, men DSB er lige gået over til sommerkøreplanen. Efter at Egon har sat alle togsignaler på rødt køres godsvognen til Amager. Imens har Yvonne meldt tyveriet af de 90 millioner kroner til politiet, hvorfor Olsenbanden pludselig står med 90 millioner kroner. Egon bliver endelig bestyrelsesformand i et fint selskab, men så får han besøg af skattevæsnet.

En kold morgen i udkanten af Buffalo, bliver Billy Brown sluppet ud af fængslet, efter at have siddet inde i fem år. Før han tager hjem, pønser han på en respektabel årsag til at han har været fraværende så længe, og historien er følgende; han har fået sig en strålende karriere som hemmelig agent, og så er han blevet gift med Wendy, en nydelig kvinde! Ret impulsivt udvælger han sig en ung danserinde, som han nu slæber med og tvinger til at spille kone. Forældrene lader sig fascinere, og Layla finder sig til rette i den "nye" familie.

Efter faderen er havnet i fængsel og moderen er død, må deres søn selv opfostre lillesøsteren samtidig med hans lovende basketball-karriere tager fart. Han er nr. 1 blandt landets High School-spillere og splittes nu mellem to valg: At fortsætte studierne eller begynde at spille i NBA. Faderen prøveløslades midlertidigt i en uge med løftet om en forkortet straf - hvis det vel og mærke lykkes for ham, at overtale sin søn til at skrive under på at spille for guvernørens hold. Igen mødes far og søn i et opgør, mere intensivt end noget, der nogensinde før er foregået på banen. Sønnen hader sin far over alt andet. Det var nemlig ham der myrdede moderen...

Under depressionen i 1930'ernes USA har den organiserede kriminalitet nået hidtil usete højder. Det skal der sættes en stopper for, og FBI sætter topagenten Melvis Purvis i spidsen for jagten på de notoriske bad guys med John Dillinger, Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd i spidsen.

Den kontroversielle forfatter Wilde, levede en ganske almindelig kernetilværelse med børn og kone i sidste århundrede. Men hans besættelse af den noget yngre adelsknægt Lord Alfred Douglas, bliver begyndelsen til en tragedie.

Bilen brød sammen, Så nu står hun her, 16-årige Vanessa.
Midt på hovedvej I-10, Heldigvis stopper en venlig herre op. Bob Wolverton(Kiefer Sutherland), Børnepsykolog. En rigtig gentleman, der hurtigt vinder Vanessas tillid. Og derefter forsøger at myrde hende.
Hun tømmer sin pistol mod manden og forvandler bilen til et slagtehus. Hun flygter fra stedet i vild panik.
Politiet tror ikke på Vanessas historie. Der er masser af blodspor i bilen. Men ingen spor af en Bob Wolverton. Han overlever - men projektilerne har ændret hans udseende til det, han i virkeligheden er. Et menneskeligt uhyre, med adskillige helt unge blafferes liv på samvittigheden.
Det lykkes Vanessa at flygte fra politiet, hun skal bare væk fra alt. Men ude i mørket venter en maltrakteret seriemorder, en ekspert i psykologi.

Krigsveteranen Eddie Lomax er træt af livet og flakker planløst om i ørkenen, mens han venter på en grund til at dø. Men da han bliver overfaldet på sin motorcykel og mishandles af en redneck-bande, vækkes noget i ham. Han begiver sig af sted med et mål for øje - hævn!

Den sorte småsvindler Franklin Hatchett bevæger sig til dagligt på kanten af loven, men en dag må han helt uforskyldt se sig eftersøgt som politimorder. Hans eneste redning er tilsyneladende tv-journalisten James Russell, der tror på hans uskyld og hjælper ham, naturligvis ikke mindst fordi det vil gøre underværker for Russells træge karriere. Det går ikke stille af sig.