Det er omkring århundredeskiftet og da Daniel Plainview får et tip om, at der er olie lige under ørkensandet i den californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn for at søge lykken. Men en ung præst prøver at spænde ben for dem, og udfordrer far og søn i deres ambitioner. Små konflikter vokser sig større og mens magten tager over forsvinder alle menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold og drømme.

Llewelyn er på jagt, da han bliver vidne til et narkoopgør. Ingen overlever, og Llewelyn ser sit snit til at gafle en taske med to millioner dollars. Det sætter gang i en blodig voldsspiral. En iskold morder er på jagt efter pengene, og mens den lokale sherif forsøger at bremse volden, sporer morderen sig ind på Llewelyn. Coen-brødrenes intense thriller modtog fire Oscars, deriblandt for bedste film og bedste instruktion.

James er hjemløs og tjener til dagen og vejen som gademusikant. Han er også afhængig af hårde stoffer. Heldigvis er der folk omkring ham, der er klar til a hjælpe, så James får sin egen lejlighed og en chance for at starte forfra. Så møder han katten Bob. Bob er kommet til skade, så James hjælper ham, men derefter nægter katten at forlade ham. Bob følger med ham på 'jobbet' og hjælper James til at få mere opmærksomhed, og snart begynder selv medierne at interessere sig for den usædvanlige historie.

George har opfundet en tidsmaskine! Hans første rejse bringer ham fra 1899 frem til 1917, hvor han bliver chokeret over, at verden er midt i en krig. George fortsætter frem igennem årene og bliver mere og mere deprimeret over den drejning, menneskeheden tager. Han fortsætter sin rejse helt frem til år 802.701, og det han finder dér, ryster ham i hans grundvold.

Roy og hans lærling Frankie er svindlere. De holder sig til de sikre fupnumre, for Roy er lettere fobisk. Roy finder pludselig ud af, at han har en 14-årig datter – og hun vil lære deres håndværk.

Efter at have røvet en masse penge fra en flok kinesere skal Porter og hans makker Val dele byttet, men Val vil hellere beholde det hele plus Porters kone, og Porter ender med et par kugler i ryggen. Han overlever selvfølgelig og nu starter hele hævnaktionen...it's payback time.

Filmen 'Mysteriet om Henri Pick' handler om en ung redaktør i et specialbibliotek i Bretagne, som finder et aldeles fremragende og mageløst manuskript. Teksten er underskrevet af den afdøde lokale pizzabager Henri Pick, der ifølge hans enke aldrig forfattede noget, som var mere sofistikeret end en indkøbsseddel. Den anerkendte litteraturkritiker Jean-Michel Rouche aner, at noget ikke stemmer og bestemmer sig for at undersøge sagen nærmere sammen med Henri Picks datter. For hvem var Henri Pick egentlig?

Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.

Da en prostitueret findes død i en Los Angeles-skyskraber, ejet af et stort japansk firma, tilkaldes detektiverne John Conner og Web Smith for at efterforske dødsfaldet. Selvom Conner har tidligere erfaring med at arbejde i Japan, gør de kulturelle forskelle arbejdet vanskelige indtil en video-optagelse af mordet dukker op. En grundig undersøgelse af optagelsen afslører at den er blevet ændret, og detektiverne bliver klar over at de også har at gøre med et cover-up.

Psykologen Chris Kelvin bliver sendt til en rumstation, der er i kredsløb omkring planeten Solaris. Da han ankommer, bliver han overmandet af denne unikke verdens mysterier. Han opdager, at en leder af ekspeditionen er død. Samtidig plages han af en erotisk besættelse af en person, som han troede, han havde lagt bag sig, da han forlod jorden.

En Boeing 747 i luksusklassen skal fragte kunstværker og kendisser til en kunstudstilling. En gruppe flykaprere forsøger at overtage flyet og dets skatte, men aktionen ender med en nødlanding midt i Bermudatrekanten på kanten af en undersøisk afgrund. Besætning og passagerer kæmper for at overleve. Mens vandet stiger, kæmper et redningshold for at nå frem