Ranchejeren Taw Jackson, er fast besluttet på at snuppe en jernbeklædt diligence, som tilhører en kvægbaron, der for år tilbage stjal hans formue og plettede hans gode ry. Til at udføre røveriet samler Jackson en gruppe, der indbefatter en gammel mand, en halvcivilseret indianer, en ung drukkenbolt og en selvsikker revolvermand.

Oregon, 1845. En lille karavane bestående af tre familier bumler over den sprukne ørkenjord. Foran rider vejviseren Stephen Meek, der påstår at kende en smutvej gennem Cascade-bjergene. Men efter at have redet i cirkler under den bagende sol i fem uger, begynder de umyndiggjorte pionerfruer, som er henvist til at traske bag ved vognene, at stille spørgsmålstegn ved den uvederhæftige Meek.

Nebraska, 1854. Svindleren George reddes fra galgen af pioneren Mary Bee. Inden hun skærer rebet over, stiller den stovte unge kvinde dog et krav. Mary Bee skal fragte tre kvinder, der har mistet forstanden, tilbage til civilisationen. Det er en lang og farefuld færd, så hun har brug for hjælp. George er ikke i en situation, hvor han kan tillade sig at sige nej, og snart begiver det umage par sig af sted med deres aparte last.

Efter endt uddannelse vender den unge sagfører John Reid tilbage til sin texanske hjemby. Her håber han at hjælpe sin storebror, som er ranger, med at sætte skik på nybyggernes voldelige og korrupte fremfærd. Men da Reid såres alvorligt i et baghold, reddes hans liv af den indianske åndekriger Tonto. Dette får Reid til at ændre taktik, og han forvandler sig til en gådefuld helt med en sort maske.

En gruppe lovløse der allierer sig med en yankee-soldat om at stjæle fire guldbarrer. Men da en fræk gambler blander sig i foretagendet og den lokale sherif også kommer på sporet af værdierne, starter et større forfølgelsesløb.

Sheriffen Blueberry sørger for både fred og retfærdighed i sin lille landsby. Da lejemorderen Wally Blount, den tyske svindler Prosit og deres bande kommer til byen for at lede efter en gammel skat, der ligger i indianernes område i bjergene, er freden imidlertid forbi. Blount er nemlig også manden, der engang myrdede Blueberrys kæreste. Det endelige opgør mellem Blueberry og Blount synes derfor uundgåeligt.

De kom efter guld. Men nu vil de nøjes med indendørs VVS. John Candy og Richard Lewis spiller hovedrollerne i dette hylende morsomme ukonventionelle kig på det legendariske Vesten. Da Phil Taylor (Lewis) og hans familie beslutter sig for, at det gamle vesten ikke er, hvad det er blevet til, tager de hele byen Prosperity med sig. Anført af vognmester Harlow (Candy) begynder de den heroiske, rystende, farefyldte rejse tilbage... ØST! Undervejs skal de overleve indianere, lejede våben, hinanden og Harlows frygtelige hemmelighed. For når det bliver hårdt, går de hårde hjem!