Tidligere politibetjent Joong-ho er blevet fyret og ernærer sig nu på den anden side af loven som alfons. Problemerne hober sig op for ham, efter at nogle af hans piger er stukket af uden at betale deres gæld. Under sin søgen efter dem lægger han mærke til, at alle besøgte den samme kunde, inden de forsvandt. Joong-ho aner uråd og begynder at snuse rundt. Dette bliver optakten til en intensiv, blodig og skræmmende jagt. The Chaser er en knivskarp thriller, som har fået ros af både kritikere og publikum. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Mellem 2003 og 2004 blev enogtyve personer myrdet af den ukendte Yoo Young-Chul, ofrene var først og fremmest prostituerede og massagepiger.

I 1928 er Los Angeles' politi præget af korruption og magtmisbrug. Det opdager Christine Collins, da hendes søn Walter en dag forsvinder sporløst. Fem måneder senere annoncerer politiet, at Walter er fundet i god behold. Desværre er det ikke sandt - for drengen, som Christine får hjem, er ikke hendes søn. Men politiet bryder sig ikke om negativ omtale, og da Christine gør opmærksom på, at drengen ikke er Walter, bliver mareridtet kun værre.

Den enarmede John T. Macreedy kommer til en lille, gudsforladt by. Ingen kender hans ærinde, men snart begynder han at stille et spørgsmål, byens indbyggere nødigt vil svare på. De er vagtsomme, for de har alle været med til at skjule den hemmelighed, som Macreedy har fået færten af. Især Reno Smith og hans hjælpere er villige til at forsvare hemmeligheden med alle tænkelige midler.

Et par i dyb sorg tager til "Eden", deres hytte i skoven, for at komme videre i livet og redde deres forhold. Med de mister kontrollen, da naturen griber ind. Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg spiller hovedrollerne i denne intense fortælling om ondskab, magt og kærlighed mellem to mennesker.

Walter Sparrow arbejder som hundefanger og er i øvrigt en lykkelig mand i et lykkeligt ægteskab. En dag forærer hans kone ham en kriminalroman med titlen 'The Number 23', og han opdager, at handlingen og bogens hovedperson, privatdetektiven Fingerling, har markante fællestræk med Walher og hans liv. Fingerling er besat af de skjulte kræfter i tallet 23, og snart er Walter også ramt af denne besættelse.

Parret Sam og Ian har besluttet sig for at fejre nytårsaften på en ny måde, så de tager afsted til Gungilee Falls, et isoleret naturområde, der er perfekt til camping. Da de når frem, opdager de, at de ikke er de eneste, der har tænkt den tanke. De finder et forladt telt i området, men familien, der burde være i teltet, er pist væk. Sam og Ian opdager også, at der er et par modbydelige lokale fulderikker med våben i området. Har de noget med den anden families forsvinding at gøre?