Da skolelæreren og hobby-entomologen Niki Junpei besøger afsidesliggende sandklitter for at samle ukendte insekter til sit arbejde, når han ikke den sidste bus hjem. En flok landsbybeboere guider ham ned ad en stige til en lille hytte i en sandgrav, hvor han kan overnatte. Men da han vågner, opdager han, at stigen er væk, og han må blive i sandgraven for at hjælpe kvinden, som bor i huset, med at skovle sand væk, før de begge to bliver begravet.

Selv efter at være blevet indespærret på et sindssygehospital kontrollerer mesterhjernen, Dr. Mabuse, den kriminelle underverden uden for murene. Denne film af den verdenskendte, østrigske instruktør, Fritz Lang, er nummer to i rækken af Dr. Mabuse-film, udsendt 11 år efter den første og 27 år før den sidste! Filmen var ment som en direkte salut til Hitler og den voksende nazisme, omend den præsenteres som en gedigen god kriminalhistorie.

To søstre vender efter et ophold på et sindssygehospital hjem til deres far og hans nye hustru. Det burde være en lykkelig genforening, men der er noget, som ikke stemmer - snart begynder der at ske uforklarlige ting i det klaustrofobiske hus. Men har det noget med den hemmelighedsfulde stedmor at gøre eller er det kun en psykisk syg piges hallucinationer? Eller er det overnaturlige kræfter i det skjulte - noget ondskabsfuldt, der truer familien og bliver stærkere og stærkere for hver grufuld nat?

En mand er blevet forgivet og ved at han kun har ca. 24 timer tilbage at leve i. Han bruger disse sidste timer til at opklare, hvem der har villet myrde ham og hvorfor - og det bliver en gang hæsblæsende detektivarbejde, men også en sidste mulighed for et klarsyn på hans hidtil utilfredsstillende liv.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

Angelique har endelig fundet sit livs kærlighed. Han hedder Loïc, er kirurg, en kendt og rig én af ​​slagsen. Desværre også gift. Men han er vanvittig forelsket i Angèlique og er på vej til at lade sig skille fra sin højgravide kone... fortæller Angèlique vidt og bredt. Loïc er læge, han er rig, han er berømt, han er forelsket - i sin kone - og han aner knapt nok, at Angèlique eksisterer. Men den slags småting ta'r hun sig ikke af. For han er hendes. Hun begærer ham. Hun vil eje ham med hud og hår. Med Djævlens vold og magt...

I midten af 1800-tallet fostrer gentlemantyven Edward Pierce en storstilet plan. Han vil begå historiens første og største røveri fra et kørende tog.

I New Mexico i 1885 arbejder nybyggeren Maggie hårdt for at skabe et godt liv for sig selv og sine to døtre. Maggie's far forlod hende, da hun var lille, og da han vender tilbage efter at have tilbragt 20 år sammen med apache-folket, vil hun ikke have noget med ham at gøre. Men da Maggie's ældste datter bliver bortført af en gruppe indianere, får hun brug for sin fars hjælp, og sammen rider de ud for at redde pigen.

I det 21. århundrede har den mystiske sygdom hemophagia givet en gruppe mennesker superkræfter. Dette gør magteliten utryg, så de forsøger efter bedste evne at udrydde de muterede mennesker. En af de smittede er krigerkvinden Violet, der absolut ikke har til hensigt at overgive sig frivilligt. I stedet er hun fast besluttet på at give magthaverne benhård og skånselsløs kamp til stegen.