Træk i vintertøjet og tag med til et snedækket Andeby, hvor du kan opleve Mickey, Anders And og Fedtmule, som du aldrig har set dem før! Mickey fejrer jul i Andeby, er tegnet i en helt ny stil, hvor alle dine Disneyfavoritter kommer til live på en ny mageløs måde. Du kan komme med når Minnie og Andersine skal løbe kunstskøjteløb og når Rip, Rap og Rup skal afsted til Nordpolen for at lave om på julemandens liste. Se også hvad der sker når Max præsenterer sin nye kæreste Mona, for sin klodsede far, Fedtmule. Det lykkes for Anders And at ødelægge julefreden for det halve Andeby, samtidig kæmper Mickey med Pluto, da han forsøger at pynte huset op til jul. Mickey fejrer jul i Andeby, byder på masser af gode grin og den er den perfekte julegave for hele familien!

Hele kongeriget jubler da prinsesse Aurora bliver født. Alle undtagen den onde fe, som fuld af misundelse udøser en forbandelse: at prinsessen før sin 16 års fødselsdag skal stikke sig på en ten og falde i en evig søvn! Men Auroras gudmødre, de tre gode feer, bruger deres gode kræfter og får mildnet forbandelsen til at prinsessen kan vækkes til live, hvis hun får et elskovskys af en prins…

Walt Disneys 11. Klassiker The Adventures Of Ichabod and Mr. Toad fra 1949 byder på to eventyrlige historier: The Adventures Of Ichabod og Mr. Toad. Takket være Disneys magiske animationsteknik, fik filmen en Golden Globe Specialpris: ”Best Cinematography Award” i 1950. Mød alle tiders mest livsglade figur, Mr. Toad, der lever i sus og dus og trods stor gæld, er hans største ønske, at købe en bil. Men da hans drøm går i opfyldelse, forvandles den hurtigt til et mareridt. I The Adventures of Ichabod flytter skolelæreren Ikkipot Ravn til den lille by Søvnigdalen. Han bliver hurtigt populær, især hos damerne i byen. Lidt for populær synes mændene, der beslutter sig for at skræmme Ikkipot væk, ved at genoplive myten om den hovedløse ridder…

Nu er Ariel tilbage, denne gang er hun blevet alvorlig og voksen, og det er derfor hendes 12-årige datter Melody, der er den centrale hovedfigur. Som spæd var Melody en fingerspids fra at ende i fangarmene på Ursulas fæle søster Morgana, så Ariel svor på, at datteren aldrig måtte komme i nærheden af havet og Morgana igen. Men man kan ikke bekæmpe sine instinkter. Melody elsker havet, som var hun en fisk, og da hun tror moren hader havet og ikke kan forstå hendes længsel efter de åbne hav, lusker hun i det store blå uden at fortælle nogen om det.

Knøsen Taran røgter svin, men drømmer om at blive en vældig kriger. Han-Wen er dog ikke nogen helt almindelig grisebasse. Dens synske evner viser vej til Den Magiske Gryde, hvis frygtelige kræfter kan vække de dødes hær til live. Dét er lige, hvad Den Hornede Konge skal bruge for at erobre verden, så han kidnapper orakelgrisen. Taran mander sig op og vandrer mod slottet, hvor opgøret venter.

I denne nye juleklassiker er det ikke kun juletræet, der er grønt. Shrek er tilbage og forsøger at komme i julestemning. Han har lovet Fiona og børnene en jul, de aldrig glemmer, så nu må han på lynkursus i juletraditioner. Men netop som han mener at have planlagt den helt perfekte jul for familien, dukker Æsel, Den Bestøvlede Kat, Honningkagemanden og alle de andre op. En Shreklig Jul er det bedste juleeventyr som aldrig er blevet fortalt ... før nu.

Boston, 1691. Galgen står klar til troldmanden. Men det, der lignede en triumf for heksejægeren Giles Redferne, viser sig at være en kort fornøjelse, da troldmanden undslipper og hvirvles 300 år frem i tiden. Nu er det tid til at bede en bøn for englenes by, for her i Los Angeles begynder han arbejdet med at genforene de tre dele af djævelens bog, som vil afsløre Guds hemmelige navn. Hvis det udtales, vil hele skabelsen blive tilintetgjort. Redferne, som også kommer frem i tiden, får hjælp af Kassandra, som mirakuløst har overlevet troldmandens vrede. Men blodbadet tager fart, da det lykkes troldmanden at forene de to første dele.

Det er dagen før juleaften, og den smukke Belle er ved at planlægge en rigtig hyggelig jul sammen med det fortryllede personale på Udyrets slot. Men Udyret virker ikke specielt interesseret i at holde jul. Han villle allerhelst undvære julen helt! En herlig og romantisk jul kan bryde slottets fortryllelse, så Belle og hendes venner, Kloksworth, Lymiere, Mrs. Potts og Chip vil gøre alt for at julepynte slottet! Med vennernes hjælp bliver det måske alligevel en fortryllet jul? Tag med tilbage til det magiske slot og se den sjove og spændende fortsættelse af Disneys klassiker Skønheden og Udyret i The Enchanted Christmas!