Gus, en ensom og usikker grå sky, er en mester i at skabe ”farlige” babyer. Skabelserne er kunststykker, men er også mere end en håndfuld for Peck, hans trofaste stork, der bringer babyerne ud.

Forretningen blomstrer i Walter og Trofast´s Vask & Gå vinduespudserfirma og der er kærlighed i luften, da Walter falder for ejeren af den lokale garnforretning, den søde Ingeborg Lamshale. Men Walter har en ny opfindelse - en strikkemaskine - og eventyret ligger på lur: Fåretyverier, stor efterspørgsel på uld og Ingeborgs lede køter der lusker rundt…

Hvor langt vil du gå for at føle dig hjemme? Dug bliver sendt på fjollede missioner af Alpha, Beta og Gamma, så de kan jage efter Vandfaldsparadisets Fugl alene. Måske opdager Dug, at der, hvor han hører hjemme, ikke er der, hvor han har søgt.

En lille film fra Op universet, hvor en række andre gamle mennesker også stikker af i deres hus på de mest fantastiske måder. Filmen er langt fra standard pixar animations niveau. Det virker som noget lige efter storyboards niveau. Men den er alligevel meget sjov.

Livet kan være hårdt oppe på den arktiske tundra, hvor man er underlagt naturens luner. Da alle dyrene i området pludselig forsvinder, og stammens overlevelse trues, må den unge Markussi og hans to venner drage ud på en farefuld færd i jagten på det mytiske paradis Sarila. Mange forhindringer lurer forude i den barske natur, og ikke nok med det - den forsmåede Shaman Kiliq er også fast besluttet på at forpurre de unges plan. 'Legenden om Sarila' tager os med på en spændende rejse til inuitternes land langt mod nord. Et flot animeret eventyr, der giver et fint indblik i dette oprindelige folks kultur og skikke. Samtidig fortæller filmen en universel historie om venskab og mod og om at finde sit eget værd.