FBI-kvinden Clarice Starling må i sin jagt på en seriemorder søge hjælp hos en virkelig ekspert. Hun får tildelt audiens hos Hannibal the Cannibal. Han er ikke særlig samarbejdsvillig, men hendes besøg i fængslet er en velkommen mulighed for lidt intellektuelt stimulerende samvær. Så han leder hende på sporet af massemorderen, og snart må Clarice se sine værste mareridt levendegjort.

Andenrangsforfatteren Holly Martins kommer til Wien umiddelbart efter anden verdenskrig, hvor han er blevet lovet et job af sin gamle ven Harry Lime. Ved ankomsten får han at vide at Lime er død, og at han var en svindler og morder. Martins er først oprørt over anklagen, men finder snart ud af, at vennen afgjort var kriminel, men også at han ikke er død. Herefter venter den endelige konfrontation mellem den retskafne Martins og hans tidligere ven.

Efter med nød og næppe at have overlevet et angreb fra en drillende seriemorder, indgår mafiabossen Jang Dong-su et uventet partnerskab med betjenten Jung Tar-seok for at fange den sadistiske morder, som går under betegnelsen ”K”. ”The Gangster, the Cop, the Devil” er en nervepirrende og højspændt action-thriller, der allerede er så hypet, at Sylvester Stallone har den i kikkerten i forhold til et amerikansk remake.

Den førhen højt respekterede politibetjent Wing er nu fordrukken og skyldbetynget efter at have set hele sit politi-team blive brutalt myrdet. En bande af unge computerhackere uden hæmninger og moralske skrupler er ansvarlige for nedslagtningen, og de er dermed Wings dødsfjender. Sammen med en ung politielev planlægger han at infiltrere fjenden og hævne sig.

Den aldrende politimand Will Dormer bliver sendt fra Los Angeles til en lille by i Alaska, da en kollega bliver myrdet under efterforskningen af mordet på en teenagepige. Dormers møde med den hovedmistænkte, Walter Finch, bliver noget af en styrkeprøve med den hovedmistænkte. Samtidig plages Dormer af søvnløshed i en grad så det truer med at undergrave hans dømmekraft og psykologiske ligevægt.

Clint Eastwood er politimanden Wes Block, som er en god far for sine to døtre, men som siden hans kone forlod ham er begyndt at opsøge prostituerede, med hvem han dyrker en række stadig mere bizarre sexlyster. Da han bliver sat på en sag, der involverer nogle brutale mord på prostituerede i New Orleans' Red Light District, genkender han visse af morderens træk og manerer hos sig selv og føler, at hans arbejds- og privatliv støder mod hinanden på foruroligende vis.

På militærbasen Presidio uden for San Fransisco bliver en kvindelig soldat myrdet. Kriminalbetjent Jay Austin får til opgave at opklare sagen, også selvom han ikke kommer særlig godt ud af det med basens chef Alan Caldwell. Det lykkes dog de to brushaner at forene kræfterne i en efterforskning, der leder dem på sporet af en smuglerbande.

Der findes over en halv million voldtægtsmænd i USA. For hver tusind seksualforbrydere er der kun én mand, til at holde øje med dem. én af dem er Erroll Babbage. Mester-instruktøren bag "Infernal Affairs", Andrew Lau, har lavet sin første Hollywood-film med Richard Gere, Claire Danes og Avril Lavigne i hovedrollerne. Der ligger en grum virkelighed bag "The Flock", der med sin dystre stil minder om mesterværker som "Ondskabens øjne" og "Seven".

Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.

Demonic fokuserer på eftervirkningerne af en rædselsvækkende massakre, hvor fem universitetsstuderende blev brutalt myrdet i et forladt hus. Politidetektiv Mark Lewis og psykolog Dr. Elizabeth Klein interviewer en af de få overlevende, der forklarer, at de var en gruppe af amatør spøgelses-jægere, der opsøgte et paranormalt fænomen i det forladte hus, som mentes at være hjemsøgt. Men hvad der startede som en harmløs undersøgelse, forvandledes pludselig til noget virkelig skræmmende.