Et indianerangreb og et voldsomt møde med en bjørn er blot de første prøvelser, der venter Hugh Glass, da han i 1823 leder en gruppe pelsjægere gennem den amerikanske vildmark. Glass forrådes på grusom vis af en af jægerne. Hårdt kvæstet begiver han ud på en opslidende rejse gennem det vinterfrosne vildnis for at få hævn.

Rango, en kamæleon i identitetskrise, har aldrig været uden for sit terrarium, før han falder ud af sin ejers bil under en køretur gennem Mojaveørkenen. Her finder han flækken med det sigende navn Støv, hvor der er noget ravruskende galt med vandforsyningen. Rango påtager sig ønskerollen som byens sherif. Han erfarer dog snart, at der er stor forskel på at spille helt og så rent faktisk at være det.

Ledet af den legendariske Geronimo har chiricahua-apacherne holdt stand mod den amerikanske hær i årevis, da stammen nødtvungent lader sig overtale til at slå sig ned i et reservat. Men den tildelte jord er ikke frugtbar nok til at brødføde stammen. Og da hæren dræber en oprørsk medicinmand, tager Geronimo atter kampen op mod den enorme overmagt.

Massai er den store apachekriger - Geronimos højre hånd. Selv om Geronimos stamme har underskrevet en fredsaftale med den amerikanske regering, nægter Massai at indordne sig under aftalen. "Fredsaftalen" går nemlig i realiteten ud på total overgivelse og tilfangetagelse af en række indianere, ledere og i første række Geronimo og Massai.

I 1843 begiver en gruppe modige mænd og kvinder sig ud på en strabadserende rejse tværs gennem USA. Målet for prærievogntoget er Oregon, hvor senator William Tadlock håber at grundlægge et idealsamfund. Men inden de når så langt, venter der dem mange prøvelser. Farlige floder, brændende prærier og flokke af bissende bisoner.

Den engelsk adelsmand, som i starten af 1800-tallet blev taget til fange af en indianerstamme, adopteret af dem og til sidst endte som deres leder, vender her tilbage for at se, hvad der er tilbage af stammen. De hvide har gjort kraftig indhug i befolkningstallet, og han beslutter sig for at lede sine indianske brødre på en rejse til deres hellige land. Først må han igennem det sædvanlige pinselsritual.