Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

Omkring århundredeskiftet sendes den engelske ingeniør John Patterson til Afrika for at lede et brobygningsarbejde. Byggepladsen hjemsøges imidlertid af to glubske løver, der æder en hel del af de afrikanske arbejdsmænd. Patterson må derfor dræbe løverne hurtigst muligt og får hjælp hertil af storvildtjægeren Remington.

I midten af 1990'erne terroriserede nogle få mægtige narkokonger Dublin, i en kamp om at kontrollere narkotikamarkedet. Deres mest frygtede modstander var imidlertid ikke politiet, men den modige journalist Veronica Guerin. Hun skyede ingen midler, i sit arbejde med at efterforske og afsløre flere af landets velkendte kriminelle personer. Hun forsøgte at skabe balance mellem sit privatliv og det ansvar hun følte hun havde, overfor både sine læsere og sit fædreland. Hendes utrættelige arbejde gjorde hende til en national helt, en position der for alvor blev cementeret da hun i 1996 blev brutalt myrdet. Denne gribende film er baseret på en sand historie, og er i øvrigt produceret af Jerry Bruckheimer. Joel Schumacher har instrueret.

Anden verdenskrig,1942, Stillehavet. Amerikanerne bruger Navajo-indianernes sprog til at kode deres tophemmelige budskaber, fordi japanerne ikke umiddelbart har resurser til at bryde disse koder. Hvis de altså ikke ligefrem prøver at kidnappe en Navajo-indianer. Derfor får hver Navajo-soldat en bodyguard, der i tilfælde af risiko for at blive taget til fange har ordre til at dræbe indianeren. Men det er ikke nemt, når bodyguarden og Navajo-indianeren har udviklet et venskab.

Skipper Christopher Sheldon styrer skoleskibet "Albatros" med hård, men retfærdig hånd, og han får sin sag for, da han står til søs på en otte måneder lang sørejse sammen med 13 drenge, der skal lære at sejle og undervejs gå fra at være drenge til at blive mænd. Turen udvikler sig til en fantastisk oplevelse, hvor drengenes grænser bliver prøvet af - ikke mindst da skibet bliver ramt af en frygtelig storm, der på få minutter spreder død og ødelæggelse og dermed sætter de overlevendes mod, fjendskab og sammenhold på den ultimative prøve.

Aaron Hallam er elitesoldat – toptrænet kun til at dræbe. Efter flere års tjeneste i Kosovo og en række voldsomme krigsoplevelser vender han tilbage til hæder. En hæder som han har svært ved at håndtere, da han konstant hjemsøges af traumer fra krigens rædsler. En dag knækker filmen for Aaron, og han flygter fra Specialstyrkerne og indleder sin egen enmandskrig i skovene i det nordvestlige USA. Flere jægere og skovbetjente må lade livet. FBI bliver sat på sagen, men Special Agent Abby Durrel må hurtigt erkende, at hun har brug for hjælp

I 1943 indleder den amerikanske flåde forsøg med at gøre skibe usynlige på fjendens radar. Forsøget går over al forventning, men jublen vendes til rædsel, da det bliver klart, at man - uden at vide det - er kommet til at åbne et hul i tiden og to US Navy søofficerer er sporløst forsvundet. De to officerer David og Jim er væk - langt væk... De befinder sig ude i fremtiden og er fanget i året 1984. Intet ligner selvfølgelig noget, de har set før, men snart møder de den søde og sympatiske Allison der bl.a. i kraft af sin bil, bliver en stor hjælp. Men deres ankomst er blevet registreret af myndighederne og snart er de jaget over hele landet...

De formskiftende, menneskeædende monstre skaber igen ravage i den lille støvede by Perfection i Nevada og den skydegale Burt Gummer (Michael Gross) er den eneste, der kan tackle dem! Med hjælp fra to unge lokale ingeniører benytter Burt sig af sin imponerende viden om våben til at kæmpe imod den nyeste og mest dødelige generation af "Graboids". Hvis Burt og hans nye partnere ikke kan stoppe dem, vil disse monstre, der gjorde Perfection kendt overalt, jævne den lille by med jorden. Tremors 3 lover jordrystende og eksplosiv underholdning, der vil få dig helt ud på kanten at sædet!

Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.