20-årige Willie McKay er vokset op i New York uden forbindelse til sit fødested i Kentucky. Da han modtager et brev om, at han har arvet sin fars ejendom, beslutter han sig for at tage det første og bedste tog for at besøge sin oprindelige hjemby. På toget møder han en yderst tiltalende kvinde: Virginia Canfield. Hvad de to ikke kender til, er deres slægters familiefejde, og at Canfields hader McKays overalt på jorden.

Da hendes familie flytter fra New York City til New Jersey, navigerer en 11-årig pige nye venner, følelser og begyndelsen af teenageårene.

Den filosofiske småforbryder H.I. er blevet arresteret så mange gange, at han har lært den kvindelige betjent Edwina at kende. Da han bliver løsladt, gifter de sig og flytter sammen til Arizona. Edwina bliver deprimeret, da parret ikke kan få børn, indtil hun læser om en lokal møbelmillionær, der er blevet far til femlinger. Ed og H.I bliver hurtigt enige om, at hvis man har så mange børn, så bemærker man ikke, at en enkelt forsvinder.

Cher er et komisk talent, sensuel og enestående smuk som Loretta, en italiensk enke, der er "uheldig i kærlighed", men finder kærligheden, da månen over Manhattan pludselig blander sig. Få uger før hun skal giftes med en god ven, møder og forelsker Loretta sig håbløst i hans yngre bror (Nicolas Cage)! Hendes dilemma kombineret med en lidenskabelig og afsindigt excentrisk familie gør det her til en uforglemmelig film. Lad dig forføre af den lunefulde månes fantastiske energi i denne fortryllende romantiske komedie af instruktøren Norman Jewison (Only You og In the Heat of the Night) og den Oscar-vindende John Patrick Shanley. Oscar-vinderen Cher, Nicolas Cage og Olympia Dukakis overgår sig selv i denne hylende skægge historie, hvor du også kan opleve enestående skuespilpræstationer fra Danny Aiello, Vincent Gardenia og Frasier's John Mahoney.

Gil Buckman vil gerne være både en god ægtemand og en kærlig far for sine børn. Det er bare sommetider lidt svært at få tid til det hele, når man er omgivet af en skør familie. Gil må nemlig også døje med et anstrengt forhold til sin far, en frustreret svigerinde med to umulige børn, en svindelagtig bror og en svoger og svigerinde, der er mest opsat på at lære deres lille datter karate, spansk, matematik og at læse og forstå Kafkas værker. Alligevel er det umuligt ikke at holde af dem allesammen, det er bare lidt svært i ny og næ - men kedeligt bliver det aldrig hos familien Buckman.

Peter Sellers var Englands største stjerne. Han byggede sin berømthed på komiske figurer, klodsede mænd og sjove accenter, men på trods af successen var han ikke lykkelig. Mens berømtheden kommer hurtigt, begynder han at miste sin egen personlighed, og må ty til sine figurer for at føle noget som helst.

Den enlige mor Daphne Wilder elsker sine tre døtre meget højt. Så højt, at hun vil gøre alt for at undgå, at de laver de samme fejl, som hun selv gjorde. Og derfor beslutter hun sig for at finde den perfekte mand til den yngste datter Milly. Daphne smider en kontaktannonce på nettet for indlede jagten på drømme-svigersønnen. Samtidig er hun ved at drive sine døtre fuldstændig til vanvid!

Søskendeparret Conrad og Sally Walden er alene hjemme sammen med deres fisk. Det regner, og de har ikke andet at lave end at skændes og kede sig gudsjammerligt. Men så får de besøg af en mystisk kat med en magisk hat, som vender op og ned på det hele. Han sætter gang i deres fantasi med en masse sjov og lege, og til sidst bliver de gode venner igen. Huset bliver pludselig fuld af eksploderende kager, magiske maskiner, mystiske væsner og kaos. Børnene finder ud af, at det er sjovt at have det sjovt – man skal bare lige lære, hvad man kan gøre for at få det sjovt. Katten er et vanvittigt morsomt actionspækket komedieeventyr, som hele familien kan more sig over igen og igen.