Med inspiration hentet fra A.A. Milnes bog om Peter Plys skabte Disney sin toogtyvende klassiker. En bedårende langfilm om den distræte, godmodige bjørn, med det meget store hjerte. I tre sammenhængende beretninger, Peter Plys og Honningtræet, Peter Plys i Blæsevejr samt Peter Plys og Tigerdyret, følger vi Peter Plys og hans venner på eventyr i Hundredemeterskoven og oplever hvordan de forholder sig til livet i både ord og handling. Fyldt med tankevækkende klogskab og stort venskab spreder Peter Plys, Grisling, Tigerdyret, Ninka Ninus og alle de andre venner glæde til både store og små.

Mr. Brown er enkemand med syv aldeles uvorne unger, der indtil nu har fået sytten guvernanter til at løbe skrigende bort. Men da Nanny McPhee dukker op, får piben en anden lyd. Hun er ikke alene en bestemt dame, hun har også magiske evner.

Gennem 40 år har den aldrende playboy Harry datet kvinder under 30, og hans nyeste flamme Marin er ingen undtagelse. Faktisk er Harry jævnaldrende med Marin's mor, Erica.

Peter Sellers var Englands største stjerne. Han byggede sin berømthed på komiske figurer, klodsede mænd og sjove accenter, men på trods af successen var han ikke lykkelig. Mens berømtheden kommer hurtigt, begynder han at miste sin egen personlighed, og må ty til sine figurer for at føle noget som helst.

Den stressede mor Tess Coleman (Jamie Lee Curtis) og hendes teenagedatter Anna (Lindsay Lohan), er uenige om alt – tøj, hår og fyre. For ikke at tale om Annas rockdrømme og Tess’ nye mand, som hun snart skal giftes med. Få dage før brylluppet kommer Tess og Anna op at skændes på en kinesisk restaurant. For at få dem til at holde op, bliver de begge budt på en kinesisk lykkekage. Næste morgen har mor og datter på mystisk vis byttet krop. Alt tyder på, at det ikke bliver nogen helt almindelig kedelig fredag...

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Det er jul. Den tjekkede karrierekvinde fra New York, Meredith har sagt ja til at tage med sin forlovede Everett hjem til hans excentriske og tæt sammensvejsede familie i New England - som hun nu skal møde for første gang.

Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Nu samler Tom og Kate hele familien i et sommerhus ved vandet. Desværre har Tom's ærkefjende fra gymnasiet bygget hus lige ved siden af. Det sætter gang i en nådesløs konkurrence mellem de to gamle rivaler om at være den bedste og sejeste far.

Mary Elizabeth Cep har styr på livet, lige indtil hendes forældre beslutter at flytte fra super-cool New York til en total super-uncool forstad i New Jersey. Men Mary lader sig ikke slå ud, og beslutter i stedet at erklære åben krig mod den populære Carla, for at blive sin nye skoles mest populære pige. Det bliver lidt sværere end hun først havde regnet med.

Den tidligere FBI-medarbejder Erin Grant er stripper i en natklub – og en af stedets absolutte hovedattraktioner. Men på hjemmefronten har hun problemer. Hendes usympatiske eksmand har nemlig fået forældremyndigheden over deres fælles datter, fordi Erins job fremstår umoralsk i dommerens øjne. Heldigvis tilbyder Jerry, en af Erins inkarnerede beundrere, at hjælpe hende. Han ved lige, hvilke knapper der skal trykkes på hos politikeren David Dilbeck, som er blevet fotograferet i en uheldig situation blandt de letpåklædte damer. Men da Jerry findes myrdet, vikles Erin ind i et uoverskueligt net af korruption og vanvittige hændelser.

Søskendeparret Conrad og Sally Walden er alene hjemme sammen med deres fisk. Det regner, og de har ikke andet at lave end at skændes og kede sig gudsjammerligt. Men så får de besøg af en mystisk kat med en magisk hat, som vender op og ned på det hele. Han sætter gang i deres fantasi med en masse sjov og lege, og til sidst bliver de gode venner igen. Huset bliver pludselig fuld af eksploderende kager, magiske maskiner, mystiske væsner og kaos. Børnene finder ud af, at det er sjovt at have det sjovt – man skal bare lige lære, hvad man kan gøre for at få det sjovt. Katten er et vanvittigt morsomt actionspækket komedieeventyr, som hele familien kan more sig over igen og igen.

Alex er alene hjemme med skoldkopper, fordi mor og far har travlt på arbejdet. Nabolaget ligger øde midt på dagen, og Alex opdager snart, at fire dødsensfarlige terrorister er på færde. De leder efter en mikrochip, der ved en fejltagelse er havnet i Alex' legetøjsbil. Politiet tror ikke på hans historier, og han må selv tage kampen op mod de farlige kriminelle.