For de utilpassede teenagere Hunter og Kevin er der kun én vej til succes: At hellige sig fuldt ud til metal. At vinde Battle of the Bands. At blive tilbedt som guder.

Efter en historisk uheldig optræden i New York bliver de syngende collegepiger i a cappella-koret The Barden Bellas bandlyst fra konkurrencer i hjemlandet. For at få oprejsning må koret, med Beca i spidsen, stile efter at blive den første amerikanske gruppe, der vinder VM i a cappella. Men det kræver, at de slår de benhårde tyske tøser i Das Sound Machine ved finalen i København.

Zack er skolens mest tjekkede fyr. Derfor er han dybt rystet, da hans mindst lige så tjekkede kæreste dumper ham. For at bevare sit ry som cool fyr, indgår han et væddemål med en rivaliserende kammerat. Han skal forvandle skolens mest kiksede pige til ballets dronning ved den afsluttende skolefest. Laney er dybt un-cool, fordi hun er bogligt ambitiøs og ligeglad med veninder og fyre. Og hun ignorerer Zack totalt! Med sit rygte på spil forstærker Zack sin stormkur og pludselig befinder Laney sig i Zacks lillesøsters værelse med en saks i håret og sminke i ansigtet. Da den grimme ælling bliver forvandlet til en blændende smuk svane, går det pludselig op for Zack at det er pigen og ikke væddemålet han helst vil vinde...men måske har han opdaget det for sent!

Kelly kan ikke finde sig til rette med sit nye liv som nybagt mor i parcelhus i en lille amerikansk forstad. Hun føler sig distanceret og fremmedgjort fra mand og barn, som hun for det meste står alene med, mens hendes bedre halvdel plejer karrieren. Men da hun ved et tilfælde støder på nabodrengen Cal - en gymnasieelev der sidder i rullestol - begynder livet at virke interessant igen. Han fortæller om kæresten, der stak af efter hans ulykke og Kelly viser, hvordan hendes liv som punkrocksanger-inde så ud, da hun var yngre. Begge føler de sig misforståede af folk omkring sig, og snart må de sande, at deres venskab er stærkere, end de først troede.

David og Stoney har måske ikke været de mest flittige elever på High School, men David er alligevel fast opsat på at blive en legende og få sin egen side i skolens årsskrift. Da de skal have om cromagnon-mennesket i historie, sker det utrolige - et fortidsmenneske dukker op i Davids baghave...