Ingen er bedre til at slippe af sted med pjækkedage end Ferris Bueller. Efterhånden er han blevet en legende på skole i kraft af sit omfangsrige fravær. Inden sidste skoledag beslutter Ferris at skulke en sidste gang. Lige i hælene har han rektor, der er fast besluttet på at udnytte denne sidste chance til at fange Ferris.
Kraftigt ansporet af sine 'venner' tager den 17-årige og relativt uskyldsrene overklasse-teenager Joel kontakt til en callgirl, mens hans forældre er ude af huset på weekendrejse. Lana, som hun hedder, fascinerer Joel, tingene tager fart, og den pæne forstadsvilla forvandles til luksuriøst bordel for en weekend
Aldrig har én mand fået så meget ud af så lidt! Mindst to meter høj, grim som et ondt år og indehaver af et, efter eget udsagn, næsten usandsynligt lille lem. Men hvad man ikke har i bukserne, må man ha' i munden! Gør dig klar til at opleve radiosensationen over dem alle. Manden der er kommet op at skændes med alt, hvad der kan krybe og gå af Hollywoodstjerner for åben mikrofon - uden sidestykke den største, groveste, mest sjofle og ikke mindst sjoveste radiovært af dem alle, Howard Stern himself!
I 70'ernes Californien er Starsky og Hutch de hårdeste strømere i Bay City. Snedige forklædninger, charme og brandvarmt bly er blot nogle af ingedienserne i deres utrættelige jagt gennem underverdenen. Takket være deres gadesnu stikker Huggy Bear kommer de to strømere på sporet af den største narkohandel i byens historie.
Vatnissen Richard Clark underviser på den fornemme privatskole, hvor hans far er rektor. Men den selvsamme dag, hvor faderen forfremmer ham, erklærer Richard at han hellere vil undervise på en high school i etaf byens belastede kvarterer. Fuld af idealisme drager Richard afsted til sin nye arbejdsplads, og her mødes han af borgerkrigslignende tilstande. Skolen hærges af bander, narko, våben, en frygtindgydende skoleinspektør og mest af alt ugidelige ukoncentrerede unge. Et hårdt skoleår kommer Richard i møde, men ved skolesekretæren Victorias hjælp viser Richard hurtigt hvad han dur til.
Mikey, den højttænkende baby, er tilbage. Sidst lykkedes det ham at få sin mor gift med sin bedste ven, James. Nu har hans forældre sat en ny lille baby i verden. Mikey står overfor sit livs største udfordring – sin lillesøster, Julie. Julie er en skrap baby, der har sin egen mening om tingene og snakker lige så højt dom sin storebror. Nu bliver der for alvor kamp om forældrenes opmærksomhed. Men da de voksne begynder at opføre sig som børn og tale om skilsmisse, må Mikey og Julie tale dem til fornuft. For det er trods alt dem der snakker…
Vejret arter sig helt tosset i England, med faretruende omslag fra sommer til vinter og tilbage igen. Regeringen sætter den ulastelige agent John Steed og den smækre Emma Peel på sagen. Sporene peger mod den excentriske videnskabsmillionær De Wynter, der tilsyneladende har opfundet en himstregims, der kan kontrollere elementerne.