En filminstruktør (Marcello Mastroianni) kæmper for at finde den kreativitet, det kræver, for at han kan færdiggøre sin næste film, men han bliver konstant forstyrret af producenter, sin kone og sin elskerinde. For at flygte fra sine plageånder trækker instruktøren sig tilbage i en verden af minder, drømme og fantasier. Resultatet er en række fantastiske temaer og drømme, der gør 8½ til den ultimative Fellini-film. Den afspejler også Fellinis egne problemer, før han fik dette filmprojekt sat i gang.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..

Det spændende eventyr om, hvordan vi kommer i kontakt med intelligent liv i rummet, vækker dyb forundring, og de fejende flotte billeder sender publikum ud til rummets og fantasiens yderste grænse. Jodie Foster spiller astronomen Ellie Arroway, der er videnskabens kvinde. Matthew McConaughey spiller den religiøse lærde Palmer Joss, der er troens mand. De står i hver sin ende af spektret - og pludselig havner de i centrum, da nedtællingen til menneskehedens største rejse begynder. Contact er stærk, spændende og følelsesladet.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

En ung kvinde er gift med en læge. Selv om hun elsker ham, har hun problemer ved at gå i seng med ham, og en dag begynder hun hemmeligt at arbejde som prostitueret på et bordel for at få udlevet sine seksuelle fantasier. Da en af hendes kunder bliver besat af hende, går det galt.

Den succesrige, midaldrende forretningsmand Richard Forst fortæller en morgen uden varsel sin unge hustru Maria, at han vil skilles. Årsagerne er dunkle, men måske har et møde dagen før med den letlevende Jeannie udløst det brutale udsagn, der får uventede følger

James og Catherine har mistet gnisten, og deres respektive udenomsægteskabelige affærer er det eneste, der tænder dem. Efter et voldsomt sammenstød mellem James og dr. Helen Remington finder de dog begge en ny sexlyst. Crash viser David Cronenberg i sit es, vulgært kødelig og med et freudiansk sindelag. Filmen blev givet Juryens Specialpris på Cannes af en jury med Francis Ford Coppola i spidsen, da den havde premiere i 1996.

Mød Bill - en ægte tøffelhelt! Han arbejder døgnet rundt på sin svigerfars bank og bliver groft udnyttet af sin kone, som hader at skulle forklare sit såkaldte "venskab" med Chip, en mandlig lokal tv-vært. En dag støder han på Lucy, en sød butiksekspedient i en undertøjsforretning, og livet ser endelig ud til at tage en positiv drejning. Sammen påtager sig ansvaret for at opbygge Bills dårlige selvtillid!

BLOWN APART fortæller historien om en ung mor (MICHELLE WILLIAMS) i London, som ser sit liv blive sprængt i stumper og stykker på et øjeblik. Mens manden og sønnen er til fodboldkamp, har hun en kort, hed affære med genboen (EWAN MCGREGOR). Men elskoven bliver afbrudt af nyheden om, at manden og sønnen er blevet dræbt af en terrorbombe. Nu står hun tilbage med en altødelæggende sorg og en enorm skyldfølelse, hun ikke kan komme af med. Og mens verden omkring hende falder fra hinanden, skal hun forsøge at finde svar og forløsning. BLOWN APART er baseret på bestselleren Incendiary og er instrueret af Sharon Maguire, der også stod bag mega-successen BRIDGET JONES' DIARY. Filmen er en uafrystelig og chokerende skildring af konsekvenserne af vores valg og af, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig i en verden, hvor man aldrig kan vide sig sikker.