En filminstruktør (Marcello Mastroianni) kæmper for at finde den kreativitet, det kræver, for at han kan færdiggøre sin næste film, men han bliver konstant forstyrret af producenter, sin kone og sin elskerinde. For at flygte fra sine plageånder trækker instruktøren sig tilbage i en verden af minder, drømme og fantasier. Resultatet er en række fantastiske temaer og drømme, der gør 8½ til den ultimative Fellini-film. Den afspejler også Fellinis egne problemer, før han fik dette filmprojekt sat i gang.

Den gamle professor, Isak Borg, er i sin bil på vej til Lund for at blive udnævnt til æresdoktor. Undervejs drømmer han sig tilbage til fortiden og genoplever både de mange jordbærsteder og de store skuffelser, han har mødt gennem sit lange liv. Han erkender, at hans liv på det menneskelige plan har været en fiasko. - I en af Bergmans bedste film ses Victor Sjöström, kendt instruktør fra stumfilmens guldalder, i en uforglemmelig rolle som den angrende professor.

En forførende bykvinde overtaler en simpel mand fra landet til at slå sin kone ihjel. Men i sidste øjeblik fortryder han og tager i stedet konen med en tur i byen. Filminstruktøren F.W. Murnau fik helt frie hænder til at lave, lige hvad han ville. Resultatet blev "Sunrise", som ved den allerførste Oscar-uddeling fik en aldrig siden givet statuette for "unique and artistique picture".

Følg Foremans enestående liv, fra olympisk guldmedaljevinder til verdensmester i sværvægt, fra kampen Rumble in the Jungle mod Muhammad Ali i Zaire til da han fandt sin tro, trak sig tilbage og blev prædikant. Da familien og kirken blev ramt af økonomiske problemer, går han i ringen igen og genvinder mesterskabstitlen som 45-årig og bliver dermed den ældste sværvægtsmester i boksehistorien.

Her oprulles verdenshistoriens måske mest udbredte og universelle fortælling, nemlig den om de sidste 12 timer i Jesu liv. Gibson formidler historien med en realisme, emotionel styrke og visuel udtryksfuldhed, der ikke efterlader nogen upåvirket. Filmen følger Jesus i de sidste foruroligende og skæbnetunge timer frem til hans korsfæstelse. Fra timerne efter Den Sidste Nadver, hvor Jesus forrådes af Judas, hvilket leder ham i armene på Romernes, hans deraf følgende pinsler under Pontius Pilatus frem til de allersidste, uafrystelige minutter, hvor dødsdommen eksekveres og Jesus nagles fast til korset.

Allerede som helt på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker, og får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, og samtidig kæmper Johnny med sine selvdestruktive tendenser.

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Brad, der er gift med den smukke og ambitiøse Kathy har dumpet sin eksamen to gange og går nu hjemme og passer deres lille søn, mens Sarah, der er gift med den meget velhavende Richard, får tiden til at gå med at mødes med kvarterets øvrige husmødre på legepladsen. Sarah falder dog helt igennem sammenlignet med de andre perfekte mødre, der minutiøst tilrettelægger hvert et minut i deres børns liv, og Sarah føler - præcis som Brad - et stort tomrum i livet. Helt tilfældigt krydses deres veje, og det bliver startskuddet til masser af erotiske fantasier, sladder og en lyst til at leve livet fuldt ud...

Kingdom Of Heaven er et episk eventyr sat i den turbulente tid omkring Korstogene med Orlando Bloom i hovedrollen som den jævne bonde, der kastes ind i en ti-år lang krig. Som en fremmed i et fremmed land tjener han en fordømt konge, indleder et forbudt kærlighedsforhold til den eksotiske dronning og ophøjes til ridder. Samtidig må han beskytte Jerusalems folk mod overvældende styrker for at bevare den skrøbelig fred.

I tre forskellige tidsaldre er tre forskellige mænd knuste over udsigten til at deres elskedes snarlige død. I et desperat forsøg på at redde kvinderne forsøger de tre mænd på hver deres måde at finde frem til livets træ, som efter signende skulle være kilden til udødelighed.

For Suzanne drejer alt sig om at komme på tv. Da hendes mand kommer i vejen for hendes karriere, beslutter hun sig for at få ham ryddet af vejen.