I filmen, som er baseret på virkelige hændelser, tager producentern Jerry Bruckheimer (Armageddon, Gone In Sixty Seconds, The Rock) os med tilbage til USA i 70'erne. Samtidig med at landet rammes af raceuroligheder, beslutter skolemyndighederne i Alexandria, Virginia, at byens to race raceadskilte footballhold slås sammen. Det farvede holds træner, Herman Boone (Denzel Washington) ansættes som cheftræner, mens det hvide holds træner, Bill Yoast (will Patton) ansættes som hans assistent. Sammen kæmper disse to mænd, ikke bare mod hinanden, men også mod alle fordommene og for at skabe et footballhold, der kan skrive sportshistorie.

En helt almindelig fyr, der er en dedikeret football fan, sætter alt ind for at udleve den ultimative drøm: nemlig at spille for sit favorit NFL-hold! Filmer er inspireret af historien om Vince Papale, en mand der mod alle odds, via en åben træning, klarede sig gennem cuttet og blev prof.

Unge Roy Hobbs vil være den bedste baseball-kaster i verden, men bliver skudt i skulderen af en underlig kvinde. 16 år senere lykkes det den nu midaldrende Roy at komme til tops i ligaen som batter. Han bliver stjernen hos New York Knights og tiltrækker endnu engang den helt forkerte type kvinde. Heldigvis kommer hans barndomskæreste til undsætning.

Byen Huntington er i sorg, efter et flystyrt har udslettet hele fodboldholdet. Mange mennesker er på en eller anden måde berørt af ulykken, og det er med ambivalente følelser, at man modtager nyheden om, at universitetet vil samle et nyt hold. Det er den energiske træner Jack Lengyel (Matthew McConaughey), der har påtaget sig opgaven med at træne et nyt hold af uerfarne spillere op, og det skal vise sig at være lidt af en opgave.

Vincent er god til at spille pool. Rigtig god. Hans talent bliver opdaget af hustleren Eddie, der begynder at lære Vincent op i hustleriets svære kunst, men Eddie har også selv været poolhaj og bliver efterhånden misundelig på sin elevs succes. Et brud er uundgåeligt, men de to mødes senere under en turnering for at afgøre, hvem der er den bedste poolspiller.

Reggie Dunlop er træner for The Chiefs, som er et mindre succesfuldt ishockeyhold i serie B. Træneren forsøger at tiltrække et større publikum ved at hyre de tre hårdnakkede Hanson-brødre, som ikke lægger fingre imellem, når de afklapser modstanderne.

Mobning. Afpresning. Ydmygelse. Det er hverdagen for 16-årige Tim. Han og hans bedste ven Francis beskyldes for at være homoseksuelle. Men da Tim får nok, melder han sig til skolens løbehold i håb om at få hævn over sine plageånder.

Da baseball-stjernen Billy Chapel går på banen til sæsonfinalen, er det med ryggen mod muren. Fra toppen kan det kun gå nedad, og Billy har lige fået at vide, at han er til salg. Samtidig har hans kæreste gennem fem år gjort det forbi. Under kampen tænker han tilbage på sin karriere og sin kærlighed. Er det altsammen slut, eller har han chancen for at vende det hele, hvis han spiller den perfekte kamp, som alle spillere drømmer om?

Nu er Mighty Ducks tilbage, og Bombay får chancen for at træne dem til en stor international ishockeyturnering, Junior Goodwill Games. Bombay samler holdet og henter forstærkning i form af nye spillere fra hele USA, blandt andre en kunstskøjteløber, der gør modstanderne helt rundtossede med sit skøjteløb. Der er også kommet en ny målmand - en pige med verdens hurtigste gribehandske, og en tredje kan score ude fra midtbanen med sit såkaldte "Nuckel-puck" slag. Men i turneringen er det ikke bare andre ishockeyhold, de skal besejre. Mighty Ducks får nemlig så meget opmærksomhed, at holdet bliver mere og mere interesserede i alle de reklamepenge, de kan tjene, og pludselig har de glemt, hvad ishockey egentlig handler om: at spille sammen og ha' det sjovt!

"The Mighty Ducks" - de mægtige ænder - er navnet på et ungt ishockeyhold, der er blevet tilbudt stipendier til Eden Hall. Charlie Conway og resten af holdet må sige farvel til deres elskede træner Gordon Bombay (Emilio Estevez) og begynder på deres nye skole, hvor deres uortodokse spillestil og sært kvakkende kampråb ikke falder i god jord. Eden Halls snobbede rigmandssønner forsøger at mule de nytilkomne, men det er på isen, slaget skal stå.