En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?

En dag under en flugt fra sine kreditorer gemmer den unge manuskriptforfatter Joe Gillis sig i en garage til et palæ på Sunset Boulevard. Her møder Joe den tilbagetrukne stumfilmstjerne Norma Desmond, der vil hyre Joe til at renskrive et comeback, hun har arbejdet på i flere år. Den kyniske og opportunistiske Joe siger ja til det håbløse projekt og er snart fuldstændig i hænderne på Norma. Alt imens følger Normas chauffør Max Von Mayerling tavst begivenhederne fra sidelinien.

Kriminalbetjent Scottie Fergusson er ikke bare bange for højder, han er rædselsslagen. Da han som følge af sin fobi ikke er i stand til at redde en kollega, der efterfølgende styrter i døden, må Scottie opsige sin jo med store psykiske problemer. En gammel kollega hyrer Scottie til at stygge hans kone, som han mistænker for at have en affære. Scottie følger hende rundt i San Francisco og bliver draget ind i et mere end almindelig speget plot, og det hjælper heller på situationen at han langsomt er ved at blive forelsket i kvinden.

Casablanca. Nem at komme til, men svær at forlade især hvis man er eftersøgt af nazisterne. Og det er modstandsmanden Victor Laszlo, hvis eneste håb er Rick Blaine, en kynisk amerikaner, der ikke lægger hovedet på blokken for nogen ... og slet ikke Victors kone, Ilsa, ekskæresten, der knuste hans hjerte. Ilsa tilbyder at blive hos ham, hvis Laszlo til gengæld bliver transporteret ud af landet, og den bitre Rick må gøre op med sig selv, hvad der betyder mest: Hans personlige lykke eller utallige menneskers overlevelse.

Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

Cary Grant er amerikansk hemmelig agent, og Ingrid Bergman er den "berygtede" kvinde, hvis kærlighed han må ofre i Hithchocks klassiske efterkrigsdrama. Som en del af sit spionagearbejde for den amerikanske regering må datteren af en forræderidømt nazist for missionens skyld gifte sig med en af faderens nazistvenner i Rio. Men hun forelsker sig inderligt i den amerikanske agent, der er hendes kontaktperson. Splittet mellem deres lidenskab for hinanden og fuldførelsen af deres dødsensfarlige opgave prøver de to agenter at lægge deres følelser bag sig og forsætte spillet for at afsløre nazisternes atomplaner i Brasilien.

Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!

J.J. Hunsecker er Broadways mest berygtede kunstkritiker, der med ganske få linjer bestemme et værks skæbne. Og den magt han uden at kny. Presseagenten Sidney Falco er derfor mere end ivrig efter at få indyndet sig hos Hunsecker. Således stiller han sig gladeligt til rådighed, da den skruppelløse kritiker søger hjælp til at ødelægge den mand, der bejler til Hunseckers søster.

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.