På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.
Her oprulles verdenshistoriens måske mest udbredte og universelle fortælling, nemlig den om de sidste 12 timer i Jesu liv. Gibson formidler historien med en realisme, emotionel styrke og visuel udtryksfuldhed, der ikke efterlader nogen upåvirket. Filmen følger Jesus i de sidste foruroligende og skæbnetunge timer frem til hans korsfæstelse. Fra timerne efter Den Sidste Nadver, hvor Jesus forrådes af Judas, hvilket leder ham i armene på Romernes, hans deraf følgende pinsler under Pontius Pilatus frem til de allersidste, uafrystelige minutter, hvor dødsdommen eksekveres og Jesus nagles fast til korset.
Irland i 60'erne. Margrets synd er, at hun bliver voldtaget af sin fætter, Bernadettes at hun er smuk og Roses at hun er ugift mor. De tre placeres mod deres vilje i et kloster og behandles som slaver. Reglerne i klostret er meget strenge, pigerne skal knokle 364 dage om året og udover det hårde arbejde bliver de sultet, pryglet og ydmyget på de værst tænkelige måder.
Det spændende eventyr om, hvordan vi kommer i kontakt med intelligent liv i rummet, vækker dyb forundring, og de fejende flotte billeder sender publikum ud til rummets og fantasiens yderste grænse. Jodie Foster spiller astronomen Ellie Arroway, der er videnskabens kvinde. Matthew McConaughey spiller den religiøse lærde Palmer Joss, der er troens mand. De står i hver sin ende af spektret - og pludselig havner de i centrum, da nedtællingen til menneskehedens største rejse begynder. Contact er stærk, spændende og følelsesladet.
Betjent John Hobbes sender seriemorderen Edgar Reese bag tremmer inden han havner i den elektriske stol. Nogen tid efter begynder en ny morder at bruge præcis de samme metoder som Reese. Hobbes sætter sig for at afsløre den nye morder, og i processen bevæger han sig stadig længere ind i det okkulte. Så langt ind at han til sidst begynder at tvivle på virkeligheden og sig selv.
Det hellige land. En ung kvinde forlader den lille fiskerby, hun er vokset op i, og forældrenes hjem for at deltage i en radikal ny social bevægelse. Lederen af bevægelsen er den karismatiske Jesus af Nazareth, som lover at verden vil ændre sig. Mary søger efter en ny måde at leve på og en ægthed, der nægtes hende i tidens stive hierarkier. Nyheden om gruppen spredes, og flere bliver tiltrukket af Jesus' inspirerende budskaber. Marias åndelige rejse fører ind i hjertet af en historie, der vil føre hende til Jerusalems hovedstad, hvor hun konfronteres af virkeligheden og må se Jesus og sin egen skæbne i øjnene.