Da den vanærede præsident Richard Nixon indvilligede i at lade sig interviewe af tv-stjernen David Frost, troede han, at det ville være vejen til at redde sit plettede ry. Men David Frost, der var på jagt efter seertal og et navn som seriøs talkshow-vært, viste sig også at blive en af Nixons mest frygtindgydende modstandere. Han tvang Nixon ud i en boksekamp på ord, som fuldstændigt ændrede folks opfattelse af politik.

"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

Principfaste Katie kæmper for social retfærdighed, mens Hubbel er en charlatan født med guldske i munden og forfatterdrømme. På trods af modsætningerne forelsker de to sig, men skilles igen. Forholdet blusser op otte år senere, men smuldrer da Hubbel vælger karriererne frem for kampen mod systemet. Endelig i 60'erne mødes de to igen

Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af landets største parti ud for en ulykke. Samtidig får den unge journalist Ulrik Torp sit livs chance som Dagbladets nye mand på Christiansborg. Snart kommer han på sporet af en kynisk konspiration, der involverer landets kommende statsminister. Men ingen vil lytte til ham, og mens valgdagen nærmer sig, står Ulrik alene i kampen mod magtens centrum.

Anne Boleyn er ung, brandlækker og meget ambitiøs. Hun vil således gøre alt for vinde Kong Henry den Ottendes kærlighed. Alt i alt går det meget godt med projektet. Det eneste problem er, at hendes søster Mary, der også er særdeles attraktiv, har præcis samme planer.

Den unge pressesekretær Stephen Myers har ansvaret for den kampagne, som skal sikre senator Morris pladsen som demokraternes præsidentkandidat i Ohio. Stephen er dygtig, ambitiøs og overbevist om, at Morris er den rette mand til jobbet. Alligevel er Stephen forfængelig nok til at lade sig smigre, da rivalens durkdrevne kampagneleder lokker ham til at skifte side kort før primærvalget.

Frankrig stander i våde efter at have ligget i krig mod England i næsten hundrede år. I 1429 hævder den unge, ulærde bondepige Jeanne, at hun er kaldet af Gud til at frelse Frankrig. Efter bemærkelsesværdige militære sejre og befrielsen af byerne Orléans og Reims tyder meget på, at hun har ret, men har den nykronede konge brug for en patriotisk helgeninde?

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

Lyshårede, labre Elle bliver fyret og tager i stedet til Washinton D.C. for at kæmpe mod dyreforsøg. Forbavsende nok vil ingen høre på den lille, idealistiske godte. Heldigvis møder hun Sidney, der fra sit hoteljob kender politikerne og det politiske spil. Og så begynder det at se lysere ud for Elle og dyrenes rettigheder.