En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?

Kriminalbetjent Scottie Fergusson er ikke bare bange for højder, han er rædselsslagen. Da han som følge af sin fobi ikke er i stand til at redde en kollega, der efterfølgende styrter i døden, må Scottie opsige sin jo med store psykiske problemer. En gammel kollega hyrer Scottie til at stygge hans kone, som han mistænker for at have en affære. Scottie følger hende rundt i San Francisco og bliver draget ind i et mere end almindelig speget plot, og det hjælper heller på situationen at han langsomt er ved at blive forelsket i kvinden.

FBI har et godt øje til skurken Cody Jarret, der til sidst tilstår et mindre røveri for at give sig alibi i forbindelse med et større. Senere bryder Cody ud af fængslet sammen med cellekammeraten Hank, og de to samler Codys gamle bande for at planlægge et røveri mod en pengetransport. Men Hank viser sig ikke at være den forhærdede forbryder, han giver sig ud for.

Overpolitibetjent Bannion er ved at efterforske en korrupt betjents formodede selvmord, da han pludselig får ordre om at stoppe. Bannion er opsat på at løse mysteriet og fortsætter med at grave i sagen, indtil en eksplosion, der var rettet mod ham, dræber hans kone. Han trækker sig tilbage fra politiet og finder hurtigt ud af, at det er den magtfulde gangsterboss Mike Lagana og hans koldblodige håndlanger Vince Stone, der står bag. Til slut står Bannion og Stone over for hinanden i et opgør på liv eller død.

Jeff Bailey arbejder på en benzintank i en lille by, da hans fortid en dag indhenter ham. Han får besked på at mødes med gambleren Whit Sterling. På vej til mødet fortæller han kæresten Ann sin historie. Engang var han privatdetektiv og blev hyret til at finde Sterlings elskerinde og bringe hende tilbage til ham.. Det lykkedes for Jeff, men da han mødte hende, glemte han alt om sin opgave... Imens, i nutiden, er Jeff på vej til mødet, der næsten med garanti er en fælde.

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.

To gangstere ankommer til den lille by Brentwood, New Jersey. De lægger ikke skjul på, at deres mål er at dræbe en mand kendt som 'Swede'. De finder ham hurtigt, men overraskende nok gør han ikke spor modstand. Det bliver op til forsikringsmanden Jim Reardon at undersøge drabet nærmere. Han opsøger og interviewer de folk, der kendte Swede og optrevler derved en tragisk historie, der naturligvis involverer en kvinde.

Den enarmede John T. Macreedy kommer til en lille, gudsforladt by. Ingen kender hans ærinde, men snart begynder han at stille et spørgsmål, byens indbyggere nødigt vil svare på. De er vagtsomme, for de har alle været med til at skjule den hemmelighed, som Macreedy har fået færten af. Især Reno Smith og hans hjælpere er villige til at forsvare hemmeligheden med alle tænkelige midler.

Ned Racine (William Hurt) er sagfører i en lille by i Florida. Han overanstrenger sig ikke, men da han møder Matty Walker (Turner), sættes der i det mindste godt gang i amorinerne. Kun Mattys rige mand (Richard Crenna) står i vejen for deres erotiske samlivsplaner.

Det går bedre for betjent Nick Curran efter han er stoppet med alkoholen og stofferne. Meget bedre. Da en natklubejer myrdes bliver Nick sat på sagen. Han mistænker hurtigt forfatteren Catherine der havde en affære med ofret og har beskrevet mordet i en af sine bøger. Desværre er Catherine også herrelækker og Nick indleder et forhold til hende. Med det gør ikke opklaringsarbejdet nemmere.