Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.
En aldrende mand besøger jævnligt en kvinde på plejehjemmet. Under hvert besøg læser han op af en laset notesbog. Den rummer historien om et ungt elskende par, der bliver adskilt under Anden Verdenskrig, men mod alle odds genforenet syv år senere.
Dr. Sayer overtager en afdeling for stærkt katatoniske patienter på et psykiatisk hospital. Her afprøver han stoffet L-DOPA på patienten Lowe, der langsomt kommer ud af sin skal af indesluttet tavshed og begynder at opleve livet på ny. Desværre har stoffet stærke bivirkninger.
Jacks forældre bliver dræbt i det vilde vesten, og den lille dreng bliver opfostret af indianere. Senere tager Jacks liv en række mærkværdige drejninger, hvor han blandt andet bliver revolvermand, gift med tre kvinder på samme tid og spejder for den forbryderiske generel Custer ved Little Big Horn.
Amerikaneren Billy Hayes bliver taget i tolden, da han forsøger at smugle hash ud af Tyrkiet. Regeringen beslutter at statuere et eksempel, så Billy får 30 år i et fængsel, hvor vold, voldtægt og sygdom hører til dagens orden. Billy får alligevel nogle venner, og sammen planlægger de hans flugt på trods af, at kun få tidligere har overlevet at forsøge.
Aurora elsker sin datter Emma, men kan bestemt ikke lide hendes mand Flap, der viser sig at have en affære. Og tanken om at skulle blive bedstemor synes hun heller ikke om. Nå, så vil hun hellere lægge an på astronauten Garrett. Men da Emma får konstateret dødelig kræft, tager familiens liv en ny om meget mere alvorlig drejning, der skyder gamle skænderier i baggrunden.
Hvad gør man, når ens "forældre" er to meget tydelige bøsser, og man gerne vil giftes med datteren af en ultra-højreorienteret senator, der insisterer på at møde sin kommende svigerfamilie, inden han vil give sin velsignelse? Armand og kæresten Albert får virkelig problemer, da Armands søn vil giftes. Den tilkommende er nemlig datter af en konservativ senator, som aldrig vil kunne acceptere, at hans svigersøns far ejer en dragshow-natklub. Så for at kunne tage imod senatoren må Armand lave om på tingende.
Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!
Den afdankede universitetsprofessor Grady Tripp går en kaotisk weekend i møde. Hans elskerinde fortæller ham, at hun er gravid. Hans forlægger er i byen for at få den roman, han skulle have afleveret for måneder siden. En af hans elever har problemer og flytter ind hos ham. Og så lider han af svimmelhedsanfald og blackouts, og hans bil er blevet stjålet.
Baseballspilleren Montgomery Brewster er ikke er verdens smarteste fyr. Da han får tilbudt en arv på 300 millioner dollar, med en betingelse. Brewster skal nemlig først vise, at han kan bruge 30 millioner dollar på en måned uden han må hverken eje noget af værdi ved tidsfristens udløb eller afsløre årsagen til sin voldsomme ødselhed.
I Matteo Garrones live-action tolkning af den klassiske italienske eventyr oplever vi træskæreren Geppetto, hvis trædukke Pinocchio under magiske omstændigheder vækkes til live. Den godtroende Pinocchio bliver let ledt på gale veje, hvilket fører ham ud på en eventyrlig rejse fyldt med magiske væsener og fantastiske optrin blandt venner og fjender. Drømmen om at blive en rigtig dreng kan dog først virkeliggøres, hvis han en gang for alle begynder at lytte til sin far.
Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Da Tom får tilbudt et nyt job i en anden by, må hele familien pakke flyttekasserne. Børnene er dog ikke glade for at skulle flytte væk fra venner og kærester. Samtidig tager Kate på turne for at gøre reklame for sin nye bog, og pludselig må Tom både håndtere et krævende nyt job og en ikke mindre krævende børneflok.
En sexterapeut med hypofyseproblemer oplever endelig puberteten i en alder af 30 år, da en operation slipper alle hans hormoner løs.