Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren
Ballademageren Jim Stark er flyttet til en ny by og ny skole, i jagten på stabilitet, men det er ikke let at være den nye fyr. Han forelsker sig i Judy, en lokal pige med sine egne problemer, men hun er kæreste med Buzz, skolens bølle, som udfordrer Jim til et farligt ræs.
Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.
Will Lockhart ankommer til Coronado, en afsidesliggende by i midten af ingenting. Snart bliver han viklet ind i komplicerede familiedramaer og gamle rivalrier, og ender i sigtekornet hos den lokale kvægbaron og hans farlige søn.
3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.
Karen Blixen er en forbavsende viljestærk kvinde. Hun flytter fra Danmark for at drive en kaffeplantage sammen med sin pigeglade mand i Kenya i 1914. Til sin store forbavselse bliver hun hurtigt forelsket i landet, i befolkningen og i en mystisk, britisk eventyrer og idealist.
Craig, en ung dreng, der bor i en lille by, bliver ven med en ældre, tilbagetrukken milliardær, Mr. Harrigan. De to danner et bånd om bøger og en iPhone, men da manden dør, opdager drengen, at ikke alt, der er dødt, er væk.