D'Hubert fornærmer Feraud. Eller omvendt. Det bliver hurtigt noget uklart. Og det er også lige meget for de to franske officerer under Napoleon. Det, der betyder noget, er ære, og den opretholdes bedst ved at udkæmpe drabelige dueller. Desværre er dueller forbudt, men trods flere afbrydelser giver de to brushaner ikke op. Der skal dog gå mange år, før striden kan endelig bilægges.

I en af filmhistoriens bedste musicals bor Adam (Howard Keel) sammen med sine seks yngre brødre i en hytte i Oregons bjergegne. Da han drager til byen for at finde sig en kone, lader kro-servitricen Milly (Jane Powell) sig lokke af Adams smukke løfter og siger ja til hans frieri. For sent opdager hun, at hun er blevet shanghajet til at opvarte syv mandfolk. Adam får en idé til, hvordan hans brødre selv kan skaffe sig en brud, men den er ikke helt stueren.

Roderick Usher, der bor i et gammelt palæ sammen med sin søster Madeline. Han fortæller Madeline’s forlovede Philip, at hun på grund af sindssyge i familien ikke må føde børn. Da Madeline forsvinder og erklæres for død, har Philip en grufuld mistanke om, hvad der i virkeligheden er sket.

En gruppe hvide på safari ender med selv at blive de jagede. Da et af gruppens medlemmer nægter at give en gave til en kriger fra en indfødt stamme, bryder helvede løs, og alle pånær én går en grufuld død i møde.