Ingemar bor sammen med sin bror og sin syge mor. Han har ret hårdt lige nu, men ikke så hård som Laika, hunden der er sendt ud i rummet. Ingemar er sendt på landet for at tilbringe sommeren med sin mormor. Der møder han en række personer, der forsøger at ændre ham.
De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.
En ny kærlighed. En ny hjemby. Peter Appleton har aldrig haft det bedre, for han lever en andens liv. The Majestic, som er instrueret af Frank Darabont (Den Grønne Mil, En Verden Udenfor) og har en suveræn rolleliste med Jim Carrey i spidsen, er både en gave til filmverdenen og historien om, hvordan en mand finder sit ståsted her i livet. Carrey spiller Peter, en manuskriptforfatter fra Hollywood, som ender i den lille by Lawson i Californien med totalt hukommelsestab efter en bilulykke. Der bliver han forvekslet med en forlængst glemt krigshelt... en identitet Peter eferhånden selv begynder at tro på, da han går i gang med at restaurere byens forfaldne filmpalads og begynder at kurtisere kæresten (Laurie Holden), som han angiveligt skulle have forladt for flere år siden. Det er et fuldendt liv og måske en fuldendt løgn. Men før eller siden kommer sandheden frem i dagens lys.
Ruby er en målrettet, tavs og snedig forbryder. Quentin er en naiv, snakkesalig klodrian, som driver alle omkring sig til vandvid, blot fordi han prøver at være venlig. Da de flygter fra fængslet og havner på et psykiatrisk sygehus med hver deres plan, går det over stok og sten. Vi får slåskampe, action og forbrydere intens jagt på penge, hele tiden med politiet i hælene.
Sudan, 1898. Den britiske officer Harry Faversham træder tilbage, da han erfarer, at hans deling skal deltage i slaget ved Omdurman. Hans forlovede og tre venner sender ham fire fjer som symbol på hans kujonagtige adfærd. Faversham deltager imidlertid alligevel i krigen. Forklædt som araber kommer han sin tidligere deling til undsætning.
Dette er historien om den unge forknytte kvinde LV, der gemmer på et uovertruffent talent. Hun kan imitere sangere som Judy Garland, Marilyn Monroe og Shirley Bassey, så det lyder helt fortryllende.
Klummeskribenten og enkemanden Dan Burns forsøger at leve et roligt og ordentligt familieliv med sine tre døtre. De prøver alle at komme sig over tabet af moderen, og mens pigerne viser rebelske sider, prøver Dan at sætte familielivet i system med regler og planer. Dan vil helst undgå det uventede. Hvad der bare skulle være en hyggelig og stille weekend med resten af den store Burns-familie, ender med at feje benene væk under Dan og slå ham helt ud af kurs. Et tilfældigt møde med en kvinde i en boghandel tænder for første gang i lang, lang tid en romantisk gnist i Dan. Kan det virkelig passe, at man kan finde ægte kærlighed igen? Tilbage hos familien begynder Dan at fortælle om den mystiske kvinde, men bliver brat afbrudt af broren Mitch, som vil præsentere sin nye kæreste Marie for familien. Det viser sig at være kvinden fra boghandlen.
Legenden om Mulan lever videre, når Kinas modige heltinde sammen med dragen Mushu og alle de andre venner, tager ud på nye eventyr i Mulan 2. En film med masser af spænding, gode grin og ny musik! Efter at Mulan har reddet landet fra de frygtede hunner, står hun nu over for nye spændende udfordringer, da hun skal giftes med general Shang. Men først skal hun og Shang hjælpe kejseren med en hemmelig og ikke helt ufarlig opgave. De skal eskortere kejserens tre prinsesser til Mongoliet, hvor de skal giftes inden tre dage - ellers vil mongolerne angribe Kina. Mulan og Shang accepterer opgaven, samler de mest trofaste soldater og begiver sig af sted med prinsesserne. Men da Mulan opdager, at prinsesserne skal giftes mod deres vilje, ændrer tingene sig. Det, der startede som en kamp mod mongolerne, ender med et skænderi med hendes forlovede. Og Mushu gør sit ved at puste til ilden...
Se Disneys dobbelt Oscar©-nominerede* Klassiker om Peter og Dragen. Et musikalsk eventyr med masser af gode grin, hvor tegnede figurer og rigtige skuespillere forenes i en varm fortælling om venskab. Den forældreløse dreng Peter har kun ‚n rigtig ven, nemlig den frække men rare drage Elliot, der kan gøre sig usynlig når det behøves. Da Peter en dag stikker af fra sine onde plejeforældre, tager Elliot selvfølgelig med. Efter et forvirrende besøg i byen Passamaquoddy, havner de hos den venlige fyrmester Nora, der tager sig af Peter og tilbyder ham et nyt hjem hos dem. Men hun aner ikke, at hans bedste ven er en usynlig drage.
Joe Scheffer (Tim Allen), en godhjertet enlig far, der er udbrændt og føler sig lidt som Joe Nobody. Men da firmaets tyran slår ham i gulvet foran sin datter, beslutter han sig for at blive Joe Sombody - og slå igen. Han får træningsassistance fra en kung-fu ekspert (Jim Belushi), så han kan blive klar til at slå igen...