Et unge par, Guy og Rosemary, flytter ind i en lejlighed i et stort gammelt hus, hvor de hurtigt kommer i kontakt med et ældre excentrisk og meget påtrængende ægtepar. Snart bliver Rosemary gravid og gennemgår en masse komplikationer, men Guy synes at være mere opsat på at forsvare lægen end at støtte sin kone. Snart får Rosemary mistanke om, at naboerne i ejendommen afholder kultseancer og planlægger at ofre hendes baby.

Fem unge beslutter at overnatte i en forladt hytte. Her finder de en båndoptagelse, hvor uhellige ritualer bliver læst op fra "Dødebogen". Ritualet vækker en navnløs ondskab, og én efter en bliver de unge besat af blodhungrende dæmoner, der kun kan stoppes med total partering.

Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.

Sharon er psykisk syg, og lægerne anbefaler indlæggelse på livstid. Det vil hendes mor Rose ikke høre tale om, så hun søger tilflugt i Silent Hil, en uhyggelig spøgelsesby, der altid er indhyllet i tåge og fuld af skumle væsner. Sharon bliver kidnappet og Rose beslutter at sætte hårdt mod hårdt i forsøget på at redde sin datter og komme en lurende ondskab til livs.

Dean Corsa lever af at opspore sjældne, gamle bøger for rige samlere. Med da en klient viser ham et særdeles velbevaret eksemplar af "The Nine Gates And The Kingdom Of Shadow", tror han simpelthen ikke sine egne øjne. Bogen er en legende i okkulte kredse, skrevet i 1600-tallet, efter sigende i samarbejde med Satan selv. Derfor blev samtlige eksemplarer brændt på bålet - sammen med forfatteren. Skjult i de gamle skrifter findes anvisninger på, hvordan man påkalder De Onde Magter. En satanisk manual. For en mand som Corsa udgør de ældgamle gåder en uimodståelig fristelse. Men rækker man Fanden en lillefinger...

Motorcykelstuntmanden Johnny Blaze beder guden Mephistopheles om at redde sin døende far. Som betaling lader han sig besætte af en grum ånd, der forvandler Johnny til den flammende hævner Ghost Rider så snart natten falder. Med flammer om kraniet, lædertøj, nitter og en led kværn gør Ghost Rider livet usikkert for udvalgte skurke. Specielt den kradsbørstige Blackhart får kam til sit hår.

Katherine Thorn ved ikke, at hendes lille søn dør under fødslen og hendes mand Robert vil gøre alt for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed. Han får fat i et andet barn på hospitalet, og Catherine tager drengen til sig i den tro, at det er parrets eget barn. Men noget er helt galt. Da drengens barnepige hænger sig, bliver det klart, at drengen ikke er helt normal. Er han mon personificeringen af Antikrist?

Demonic fokuserer på eftervirkningerne af en rædselsvækkende massakre, hvor fem universitetsstuderende blev brutalt myrdet i et forladt hus. Politidetektiv Mark Lewis og psykolog Dr. Elizabeth Klein interviewer en af de få overlevende, der forklarer, at de var en gruppe af amatør spøgelses-jægere, der opsøgte et paranormalt fænomen i det forladte hus, som mentes at være hjemsøgt. Men hvad der startede som en harmløs undersøgelse, forvandledes pludselig til noget virkelig skræmmende.

Fire venner på vej til Coachella stopper i Los Angeles for at opleve sande okkulte steder. De støder på en mystisk ung bortløben person, som får dem ud på en skræmmende vej til ultimativ rædsel.