Efter at hundeinfluenza bryder ud i den japanske by Megasaki, bestemmer byens borgmester, at alle hunde skal sendes til en øde skraldeø og leve der, afskåret fra omverdenen. Dette inkluderer borgmesterens nevø Ataris hund. Fast besluttet for at genfinde sit kæledyr drager Atari til skraldeøen, hvor en flok hunde indvilger i at hjælpe ham med søgningen.

Brad Pitt har den altoverskyggende hovedrolle i et ensemble af snigmordere, der alle har et forbundet, men modstridende mål. Det hele foregår i en togtur uden stop gennem det moderne Japan.

Jack Elliot var en gang det helt store talent på holdet, men i den seneste tid har han kæmpet hårdt med at få spillet til at fungere, og derudover er han jo også ved at være oppe i årene. Det kommer derfor ikke som en overraskelse, da Jack bliver sat af holdet og solgt. Men hvem vil have en afdanket spiller som ham? Svaret er Japan! Ikke overraskende bliver det lidt af et kulturchok for Jack at havne i Solens rige, men måske er det lige netop det spark bagi, han har brug for?

Da medlemmer fra en ældgammel ninjakult finder en hvid dreng skyllet op på Japans kyst, tror de straks, at de har fundet den store hvide ninja, som profetierne har spået. De tager ham derfor til sig og underviser ham i de hemmelige og mest dødbringende kamptekniker, men som årerne går, indser de dog, at de har taget grueligt fejl af hans evner. Haru, som drengen kaldes, vokser sig nemlig federe år for år og er lige så klodset som en elefant i en glasbutik.