Vi befinder os i en europæisk landsby i det 19. århundrede. Victor og Victoria bliver tvunget ind i ægteskab af deres forældre, og de mødes først dagen før deres bryllup! Men selvom der helt tydeligt er en god magi imellem dem, er de begge temmelig nervøse. Victor er faktisk SÅ nervøs, at han ikke kan huske vielsesritualet til bryllups-generalprøven. Han bliver smidt ud af præsten med besked om, at han først skal komme tilbage, når han kan ritualet perfekt. Mens han går i skoven og øver sig, taber han ringen, der lander på en skelethånd, og pludselig bryder en halvrådden kvinde, iklædt resterne af en engang hvid brudekjole, op af jorden. Ved et uheld er Victor blevet trolovet med denne Corpse Bride, som har ligget i jorden og ventet på en gom, lige siden hun blev myrdet på sin bryllupsdag. Hun slæber ham med til underverdenen, hvor der er masser af fest og gang i den. Men kan Victor bare sådan glemme sin rigtige brud?

Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...

I den vel nok mest kendte af Astaire/Rogers' berømte 30'er musicals spiller Fred en entertainer, som demonstrerer sine nyeste dansetrin på et hotel i London til stor irritation for Ginger, der sover på værelset nedenunder. Hun går ovenpå for at klage over støjen, og de to bliver straks tiltrukket af hinanden. Foruden parrets dansenumre swinger filmen på grund af Irving Berlins sange og herlige birollepræstationer af Eric Blore og den uforlignelige Edward Everett Horton.

Hvem husker endnu Lou Abbott og Bud Costello? De lavede en række komedier for Universal Studios af varierende kvalitet, hvoraf den bedste af dem, Abbott and Costello Meet Frankenstein, regnes for en klassiker. En eller anden fandt på at parre dem med selskabets egne monstre, herunder også Wolfman og Dracula, som alle spilles af de originale skuespillere og gør det seriøst, mens de to komikere fastholder den muntre stil. En genial kombination.

Gene Kelly spiller en tidligere soldat, som elsker Paris og i endnu højere grad elsker den tillokkende (men forlovede) Leslie Caron, som arbejder i en parfumeforretning – og som i øvrigt fik debut på det hvide lærred i denne film. Dansesekvenser til Gershwins sange er et led i Kellys romantiske bestræbelser, og den afsluttende 17 minutter lange ballet, hvor titelsymfonien, de impressionistiske kulisser og Kellys enestående dansetalent går op i en højere enhed, er med til at give denne seksdobbelte Oscar®-vinder status som en af de helt store og tidløse klassikere. ”Love is here to stay”, synger Kelly. Det samme kan siges om denne film.

Efter at være undsluppet fra et sindssygehospital, vil den sindssyge Dr. Niemann og hans tjener, forsøge at genoplive Grev Dracula, Wolf Man, og Frankensteins monster for at få hævn over deres mange fjender...