Det episke og ærefrygtindgydende storværk Andrei Rublev med den danske titel Den yderste dom er Andrei Tarkovskijs anden spillefilm. Den tre timer lange film var klar til premiere i 1966, men grundet problemer med den russiske censur fik den først officiel premiere i 1969 i begrænset distribution. Værkets samlende karakter er den russiske ikonmaler Andrei Rublev. Filmen kredser om Rublevs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland. Den gennemgribende tematik i filmen er mennesket i relation til og som konsekvens af dets omverden - en tematik, der genfindes i flere af Tarkovskijs senere film.

Lærerinden Blanche DuBois må forlade sin hjemby efter rygter om, at hun har forført en 17-årige elev. Hun rejser til New Orleans og opsøger sin gravide søster Stella og hendes mand Stanley. Men den forfinede Blache og hendes usofistikerede svoger kan slet ikke finde ud af det med hinanden, og samtidig er Blanches fortid ved at indhente hende.

Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.

Den pacifistiske matematiker David Summer flytter med sin kone til en lille engelsk ø for at slippe væk fra Vietnam-krigens indflydelse i USA. En gruppe bøller på øen begynder systematisk at moppe parret, og da situationen eskalerer til voldtægt af hans kone, beslutter David at lægge sine pacifistiske idealer på hylden.

En kamelunge bliver afvist af sin mor og kun et ritual kan redde det.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.

Mestertyven Luther Whitney bliver vidne til et mord en nat, hvor han er ved at ribbe et fornemt palæ for penge og ædelstene. I soveværelset bliver en kvinde skudt, og Whitney er den eneste, der ved, at hun i dødsøjeblikket var sammen med USA's præsident. Secret Service går i gang med at fjerne alle spor, og som eneste vidne er Whitney for alvor kommet i farezonen.