Cosmo Vitelli ejer en natklub, som severer tunge drinks og let striptease, men klubben går ikke så godt, som Cosmo lader antyde. For at forbedre økonomien går han på casino, men da han en nat stifter en større gæld ved pokerbordet, er fanden løs, for gangstere vil nu engang have deres penge. Han får tilbud om at komme ud af gælden ved at myrde en mand, kendt som "den kinesiske bookmaker". John Cassavetes har skrevet og instrueret.

Gene Hackman er god som altid i denne krimi med film noir-træk, hvori han spiller Harry Moseby, en andenrangs detektiv med uorden i sit privatliv. Da Harry kontaktes af en bekymret mor, som leder efter sin forsvundne datter, regner han det for et rent rutinejob og finder da også frem til pigen. Men kort tid efter findes hun død, og hendes kæreste tilmed, og nu er sagen pludselig blevet et mysterium, som kræver Harrys fulde opmærksomhed.

Monsignor Desmond Spellacy er en velanset, ambitiøs katolsk præst, hvis evne til at rejse penge kun overgås af hans grænseløse tro og mildhed. Da hans bror, Tom, en barsk, kompromisløs politimand, efterforsker mordet på en ung prostitueret, leder sporene i retning af en af kirkens store velgørere. Han beder sin bror om hjælp til at fange morderen, men Desmond er voldsomt splittet mellem loyaliteten til kirken og til Tom. Han vælger modvilligt at hjælpe Tom med at finde sandheden om mordet, men de finder hurtigt ud af, at sagen har forgreninger, der strækker sig farligt langt ind i samfundets helligste og mest magtfulde korridorer..

En ung jødisk juveler bliver myrdet, og der mangler en ordentlig mængde diamanter fra hans butik. Alt tyder på omfattende forhåndskendskab, så for at opklare forbrydelsen må den skrappe kriminalbetjent Emily Eden arbejde "undercover" for at trænge dybt ind i et hermetisk lukket, jødisk samfund. Alt peger nemlig på, at en af menighedens egne har myrdet den troende juveler. I denne fremmede verden venter imidlertid ikke blot den koldblodige morder, men også en forbudt kærlighed.

Den ver­dens­be­røm­te psy­ko­log Aman­da Ty­ler er fa­sci­ne­ret af år­sa­gen til volds­hand­lin­ger. Da hun bli­ver til­budt at in­ter­viewe og ana­ly­se­re den døds­døm­te fan­ge Ja­ck­son Shea, som har en for­tid med vold og kor­rup­tion, ser hun en mu­lig­hed for at for­dy­be sig end­nu mere i om­rå­det. Da in­ter­viewet be­gyn­der, og det står klart, at Ja­cks skæb­ne ba­lan­ce­rer mel­lem liv og død, må Aman­da be­slut­te, om hun vil fort­sæt­te med pro­jek­tet, selv om han skal hen­ret­tes.