Hvorfor er vi her? Hvad vil vi egentlig? Og hvorfor kom Moses ikke ned fra bjerget med 10 gode spørgsmål i stedet for bud? Gintbergs nærmest stupide barnlige nysgerrighed bliver omdrejningspunktet i hans nye undrende standup-show, der turnerede over hele landet i 2015. Med et stort spørgende ¿Q¿ i ascendanten vil Jan Gintberg, i vanlig krakilsk og følsom stil, føre publikum gennem en skøn comedypuré af aktualitet, kønskamp, barndom, filosofisk fast brainfood, bizarre observationer og sikkert en del improvisation.

Småkriminelle fusker Buddy "Aces" Israel forsøger at slippe ud af fedtefadet ved at vidne mod mafiachefen Primo Sparazza. Det synes Primo er en rigtig dårlig ide, så han udlover en dusør af de store på Aces hoved. Det får alskens luskede lejemordere og forhærdede forbrydere til at lede efter ham. Eneste værn mellem Ace og den visse død er nu to FBI agenter og hans eget held og husterstil.

Velkommen til en verden, der styres af idioter. Enhver sammenligning med virkeligheden står for instruktørens regning... Den gennemsnitligt begavede soldat Joe Bowers er ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen. Så han udvælges til et eksperiment, hvor hæren i løbet af et par måneder vil teste, om man kan lægge de bedste soldater i dvale, til man får brug for dem engang i fremtiden. Uheldigvis glemmer man alt om eksperimentet, og kun et fremtidigt affaldsproblem resulterer i, at Joe endelig vågner – let morgensur – i år 2550. I mellemtiden har fordummende TV og endnu dummere statsledere degenereret befolkningen i en sådan grad, at Joe nu anses for toppen af intelligensen. Så han gøres til indenrigsminister med ansvar for at få det hele til at køre...

Alex og Nancy er et ungt par fra New York med gode fremtidsperspektiver. Det eneste, de mangler, er deres eget sted at bo. Da de finder et passende hus, accepterer de at tage en fastboende lejer fra 1. sal, Mrs. Connelly, med i købet. Efterhånden opdager de, at Mrs. Connolly slet ikke er så svag og omgængelig, som de først troede. Faktisk er hun ved at forvandle deres hjem til et mareridt, og til sidst beslutter de sig for at skille sig af med den vanskelige dame.

Peter Loew har stor succes som redaktør på et forlag, indtil han en dag bliver bidt af en vampyr. På trods af hans terapeuts forsikringer om, at det bare er noget han forestiller sig, så begynder Peter at opføre sig stadig mere mærkeligt. Specielt går det ud over hans yndige sekretær, som den vordende vampyr hurtigt udser sig som sit første offer.