Den frygtede sørøver Barbossa kidnapper den smukke guvernørdatter Elizabeth. Hendes ven og hemmelige beundrer Will, beslutter sig for at prøve at redde hende. Men for at starte redningsaktionen tvinges Will til at bede om hjælp fra den ukendte pirat Jack Sparrow, som også har en høne at plukke med Barbossa. Hvad Will ikke ved, er, at der hviler en forbandelse over Barbossa og hans sørøvere. En forbandelse, som skal hæves inden de kan besejres...

Sir Robin af Locksley rager uklar med de normanniske autoriteter i middelalderens England. Som fredløs flygter han ud i skoven, hvor han under navnet Robin Hood samler en gruppe af usædvanlig lystige mænd. Gruppen begynder at stjæle fra de rige normanner og give til de fattige angelsaksere. Til stor fortrydelse for sheriffen af Nottingham.

Den charmerende kaptajn Jack Sparrow er tilbage, og han har en blodsgæld han skal betale, da han har solgt sin sjæl til Davy Jones, kaptajnen på Den Flyvende Hollænder. Will Turner er blevet anklaget for at være pirat og Elizabeth Swann, er blevet spærret inde for at hjælpe Jack Sparrow med at flygte, og denne gang har Lord Beckett rigtig fået krammet på dem og gennem dem, vil han fange Jack Sparrow og selv få fingrene i den sagnomspundne Død Mands Kiste!

Den mærkværdige pirat Jack Sparrow er havnet i kløerne på den skumle sørøverkaptajn Davy Jones. Heldigvis beslutter hans venner Elizabeth og Will at slå sig sammen med Jacks gamle dødsfjende Barbossa for at tage helt til verdens ende og redde Jack. Samtidig har den begærlige købmand Beckett allieret sig med Davy Jones for at rense havene for alverdens pirater en gang for alle.

D'Artagnan kommer kækt og frejdigt til Paris for at blive kongens musketer. Den unge mand finder sig ikke i noget fra nogen og bliver hurtigt udfordret til tre dueller - samme dag. Det viser sig, at modstanderne også er musketerer, og sammen beslutter de at bekæmpe kardinal Richelieu og beskytte kongen og dronningen fra kardinalens skumle planer.

Den unge Henry vil ophæve en familie forbandelse, der hænger over hans familie, men det kræver havguden Poseidons trefork. Henry's søgen leder ham til den smukke Carina, og de to får uventet hjælp i den fordrukne sørøver, Jack. Samtidig jages Jack af den hævngerrige kaptajn Armando, som har undsluppet Djævlens trekant. Jack, Henry og Carina skal nu finde treforken, så de kan bryde forbandelsen, få kontrol over havene og endelig bekæmpe den onde Armando.

Californien, 1850. Alejandro, alias fægtemesteren Zorro, har nu været gift med sin Elena i ti år. Sammen har hr. og fru. Zorro fået sønnen Joaquin, men der går skår i idyllen, da Elena tvinger Alejandro til at vælge mellem familien og det tidskrævende liv som maskeret hævner. Det er ikke noget let valg, for Californiens indbyggere får pludselig alvorligt brug for Zorro's hjælp.

Piratdronningen Morgan Adams og hendes slave, William Shaw, er på jagt efter tre dele af et skattekort. Den sidste del er desværre i hænderne på hendes blodtørstige onkel Dawg Brown, piraten med den kulsorte sjæl, som myrdede hendes far. Hendes mandskab er skeptiske over for hendes lederevner, så hun er nødt til at finde skattekortet, inden de gør oprør. Og hendes opgave bliver ikke nemmere af, at de engelske myndigheder sætter alt ind på at stoppe hendes sørøveri.