Mordors mørke har spredt sig ud i de fleste af Gondors afkroge, og det sidste store slag om Midgård nærmer sig. Gandalf drager mod Minas Tirith for endnu en gang at stå side om side med menneskene i den forestående krig. Aragorn må se sin sande identitet som tronarving i øjnene og drage ud på en farefuld færd med de trofaste følgesvende Gimli og Legolas for at konfrontere De Dødes Hær, der for mange år siden svor kongen troskab. I mellemtiden kæmper trioen bestående af Frodo, Sam og Gollum stadig med at nå frem til Mordor i tide, så de kan tilintetgøre Ringen en gang for alle. Men Ringen har sin egen vilje og vil gøre alt for at nå tilbage til sin herre, Sauron.

I en stille del af Midgaard lever hobbitterne, der er glade for mad og fester. I mens opruster mørkets fyrste Lord Sauron, og horder af orker hærger landet mod øst. Sauron mangler kun én ting for at lægge verden for sine fødder: en magisk ring med enorme kræfter. Skæbnen vil at hobbitten Frodo får til opgave at skaffe den af vejen, før Sauron får fingre i den

De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.

Meget farverig filmatisering af Jules Vernes roman, hvor alt hvad der kan krybe og kravle i Hollywood medvirker. Selv de helt små roller er besat af kendte skuespillere, f.eks. en skibssteward spilles af Peter Lorre. Shirley MacLaine, som indisk prinsesse der nær er ved at blive offer for brudebrænding, er vældig sød, men hun ser ikke særlig indisk ud! Festlig og morsom rejse med fortrinligt score af Victor Young. John Carradine er sjov som kavallerioberst i det vilde vesten. Fornøjelig familieunderholdning.

Fjernt fra alverdens ondskab bor de små hobitter. De elsker god mad, fester og ro og orden. Men mørke kræfter lurer mod øst. Den onde fyrste Sauron samler sine troppe og planlægger at underlægge sig såvel hobitter som mennesker, dværge og elvere. Det eneste han mangler er en magisk ring til nærmest tilfældigt kommer i hobitten Frodos besiddelse. Det bliver nu Frodos opgave at drage ind i hjertet af fjendeland for der at tilintetgøre den farlige ring i flammerne ved Mount Doom. Men Sauron har andre planer og det bliver en farefuld færd fuld af eventyr og rædsel for Frodo og hans følgesvende. Filmen dækker første og halvdelen af andet bind af Tolkiens fantastiske fortælling.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.