Meget farverig filmatisering af Jules Vernes roman, hvor alt hvad der kan krybe og kravle i Hollywood medvirker. Selv de helt små roller er besat af kendte skuespillere, f.eks. en skibssteward spilles af Peter Lorre. Shirley MacLaine, som indisk prinsesse der nær er ved at blive offer for brudebrænding, er vældig sød, men hun ser ikke særlig indisk ud! Festlig og morsom rejse med fortrinligt score af Victor Young. John Carradine er sjov som kavallerioberst i det vilde vesten. Fornøjelig familieunderholdning.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.

Vennerne Jupiter, Bob og Pete tager en ferie fra detektivarbejdet da Petes far inviterer dem med til Sydafrika, hvor han skal arbejde for den rige frøken Wilbur - men ferie bliver der ikke meget af, da et mystisk monster pludselig angriber frøken Wilbur. Hun anklager den lokale healer Gamba for at stå bag. Sammen med Gambas datter, Chris, sætter de tre detektiver sig for at bevise Gambas uskyld ved hjælp af deres eminente logiske sans, deres viden og en stor portion mod. Det bliver et nervepirrende eventyr, der skal løse mysteriet om Skeletøens hemmelige monster.

Jægeren, Harry Street, ligger såret et sted i Afrika. Mens han venter på hjælp, genoplever han i tankerne sit spændende liv og sine romantiske oplevelser.