Jobbet som sprængningsekspert i Bagdads kvælende hede kræver mænd af en særlig fandenivoldsk støbning. De amerikanske soldater i Bravo-kompagniets EOD-enhed arbejder hver dag med at afsikre og fjerne bomber for at skabe sikkerhed for både soldater og civilbefolkning. Sandborn og Eldridge har 39 dage tilbage af deres tjeneste, da de får en ny chef, der ligefrem tænder på den livsfare, som jobbet medfører.
Oscarvindende filmskaber Emerald Fennell er klar med en drabeligt smuk film om velstand og begær. Oliver Quick (Barry Keoghan) er studerende og har svært ved at finde sin plads på Oxford Universitet. Han bliver draget af den charmerende og aristokratiske Felix Catton (Jacob Elordi), der inviterer ham til Saltburn, hans excentriske families overdådige landsted, hvor en uforglemmelig sommer venter.
Angelique har endelig fundet sit livs kærlighed. Han hedder Loïc, er kirurg, en kendt og rig én af slagsen. Desværre også gift. Men han er vanvittig forelsket i Angèlique og er på vej til at lade sig skille fra sin højgravide kone... fortæller Angèlique vidt og bredt. Loïc er læge, han er rig, han er berømt, han er forelsket - i sin kone - og han aner knapt nok, at Angèlique eksisterer. Men den slags småting ta'r hun sig ikke af. For han er hendes. Hun begærer ham. Hun vil eje ham med hud og hår. Med Djævlens vold og magt...
Angie arbejder hårdt for at køre sin onkels virksomhed, men hendes kusine Candace får æren for det. Ved dne årlige julemaskerade, giver masken og kostumet Angie friheden til at smide hæmningerne, og den rige ungkarl Nicholas får hurtigt øje på hende. Men Angie er nødt til at gå inden hun når at fortælle hvem hun er, og Nicholas kastes ud i at løse et mysterie, for at finde hende, i denne moderne version af det klassiske eventyr.
Den 9-årige Felicity ved godt, at hun skal blive indenfor og lave "stille ting". Men hun længes efter at komme ud i friheden ... og især efter at ride på heste. En dag møder hun en smuk, kobberfarvet hoppe, som bliver vanrøgtet af sin ondsindet ejer. Da Felicity forsøger at redde hesten, som hun kalder Penny, lærer hun hvad loyalitet, ansvar og uafhængighed betyder.
Dramaet ’En chance til’ handler om de to politibetjente, Andreas og Simon, der har vidt forskellige tilværelser. Hvor Andreas nyder livet med sin smukke hustru og nyfødte barn, dulmer Simon sin smerte fra et forlist ægteskab ved at tage på stripklub og drikke sig fuld. En rutineopgave tager en uventet drejning, da de bliver kaldt ud til husspektakel hos et junkiepar, hvor Andreas finder en forsømt baby. En familietragedie presser den ellers retskafne betjent til at begå en handling, der sender Andreas på vej mod afgrunden.
Midt i en skræmmende pandemi drager en far ud i Australiens vildmark for at lede efter en person, der er villig til at beskytte og tage sig af hans nyfødte datter.