Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.
Den unge engelske digter Christian ankommer i 1899 til Paris og forelsker sig stormende i en af natklubben Moulin Rouge's kurtisaner, den smukke Satine. Hun efterstræbes også af natklubejeren Hertugen. Mod alle odds forsøger Satine og Christian at blive sammen, men en kraft, som ikke engang kærlighed kan overvinde, truer Satine.
Monty Brogan er blevet dømt til 7 års fængsel. Om 24 timer skal han af sted for at afsone sin straf, men inden det sker, har han en dag til at sige farvel til venner og familie og det liv, han kender. Monty har en del, han skal nå på sin sidste dag i friheden. Han skal tage afsked med sin far - der insisterer på at køre ham i fængsel - han skal til den sidste fest med sine to ældste venner, og han skal have afklaret forholdet til kæresten, som han faktisk mistænker for at være den, der angav ham til politiet i første omgang. Men undervejs skal han også prøve at få afklaring med sig selv. Han ved godt, hvilken behandling der venter en flot, lille, hvid fyr som ham i fængslet. Monty skal gøre op med sig selv, om han vil prøve at overleve både fysisk og psykisk i fængslet - med alt hvad dertil hører af vold - eller om han skal give op nu, være ærlig over for sig selv og erkende, at den mand, der går i fængsel næste morgen, aldrig kommer til at se dagens lys igen.
Den veltrænede Dalton har en phd-grad men vælger alligevel at blive udsmider på Double Duce, hvor hænderne sidder lige lovligt løst på de lokale. Mellem slagsmålene får Dalton dog tid til at kæreste lidt med lægen Clay, men desværre har gangsterbossen Wesley også et godt øje til den dejlige doktor, og han er vant til at få sin vilje - på den ene eller anden måde.
Will Smith og Martin Lawrence er tilbage på de farlige gader i Miami i Bad Boys II. Politibetjentene Mike Lowrey og Marcus Burnett efterforsker en stor sag om narkotika, der involvere en ondskabsfuld forbryder, hvis ambition om at overtage byens narkohandel starter en blodig krig i området. Marcus og Mikes venskab og arbejdsklima bliver truet, da Mike bliver forelsket i Marcus' søster Syd. Med mindre de kan adskille deres personlige og professionelle forhold, er de to 'bad boys' i fare for at spolere sagen og samtidig bringe Syds liv i fare.
Kristen Stewart og Dakota Fanning som begge er kendt fra Twilight-filmene spiller hovedrollerne i denne film om at blive voksen, der med masser af musik fortæller historien om det nyskabende pige-rockband, The Runaways. De falder i kløerne på den legendariske rockimpresario, Kim Fowley, som forvandler rebellerne fra det sydlige Californien til et rockband med voldsom succes. Med imaget som seje tøser og masser af talent bliver bandet hurtigt kendt og det samme gør de to hovedpersoner: Joan Jett er bandets sande rock and roll-sjæl, mens Cherie Curie med sit Bowie-Bardot-udseende er det kælne sexsymbol.
Yearrhh! Han er bare SÅ meget tilbage! Det er nu tre lange år siden, at Austin Powers - den internationalt berygtede agent og superstud - har stået ansigt til ansigt med sin arvefjende, Dr. Evil, som han efter så meget besvær fik anbragt, hvor han hører hjemme - nemlig i landets mest sikre fængsel. Austin Powers nyder derfor tilværelsen. Han har endelig mødt den kvinde, han foretrækker vertikalt, snarere end horisontalt og står midt i skulle adles for sine tjenester for Imperiet.