I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.

Johnny Farrell arbejder for Ballin Mundson, indehaveren af et illegalt spillested og kasino i en by i det sydlige USA, hvor Farrell hurtigt bliver en af Mundsons hovedmænd. Alt er godt, lige indtil Mundson vender tilbage fra en rejse med sin nye brud, Gilda, en kvinde fra Johnnys fortid. Uvidende om deres tidligere kærlighedsforhold, tildeler Mundson Farrell tjansen med, at sørge for at Gilda er en trofast og loyal hustru. Fyldt med had, gør Gilda sit bedste for at modarbejde, intimidere og gøre Farrell jaloux, indtil omstændighederne gør, at han kan tage hævn.

Som lille sværger George Jung, at han hverken vil slide for penge eller være fattig. Som konsekvens begynder han at sælge marihuana og lære efterhånden også at smugle narkotika over grænsen fra Mexico. Efterhånden bliver Jung så dygtigt til smuglerierne, at han aftager store mængder kokain direkte fra kilden i Mexico. En risikabel affære der stemmer dårligt overens med han ønske om et familieliv.

Mr. X, som er en succesrig narkodealer i West End, har planer om at gå på pension, da han bliver bedt om en sidste tjeneste - at forhandle salget af en million ecstasy-piller. Desværre for Mr. X er pillerne stjålet fra en serbisk narkobaron, som vil skære hovedet af ham, hvis han sælger dem. Samtidig truer Londons mest magtfulde gangsterboss med at sende ham til de evige jagtmarker, hvis han ikke sælger pillerne, så det er ikke så sært, at Mr. X er lidt bekymret. Men der ingen grund til at tabe hovedet...

Karrierekvinden Rafi er lige blevet skilt, og med 37 år i bagagen er det biologiske ur begyndt at tikke højt. Da hun møder en 23-årig maler, og de forelsker sig, diskuterer hun tingenes tilstand med sin terapeut Lisa, der opfordrer Rafi til at kaste sig ud i affæren. Hvad Lisa - endnu - ikke ved er, at den 23-årige bejler er hendes egen søn.

Vi er i 1970'ernes New York. Den 19-årige Shane vil væk fra sit grå liv og ind til natklubben Studio 54, hvor der leves det vilde liv, med masser af glamour og sex. Han bliver straks opslugt af den glitrende verden, der skyller over ham. Han får et job som afrydder og finder sammen med Anita garderobedamen, som drømmer om at blive opdaget som sangerinde. Da Shane pludselig står ansigt-til-ansigt med sin drømmepige, tv-stjernen Julie Black begynder der at flyve romantiske gnister i luften. Da Shane så bliver bartender kommer han rigtig i overhalingsbanen og oplever berømmelsens vingesus.

I den seneste Elmore Leonard filmatisering, "Be Cool", er John Travolta tilbage i rollen som Chili Palmer, cool som altid. I "Be Cool" er Chili ved at være træt af den omskiftelige filmbranche og da en ven bliver myrdet i et opgør over gæld, aner Chili muligheder for et karriereskift. Den myrdedes vens kone, Edie, står nemlig alene med gælden og et uafhængigt pladeselskab på randen af ruin. Chili træder til som hendes nye forretningspartner.