Den 18-årige amerikaner Chris melder sig frivilligt til krigstjeneste i Vietnam, hvor han havner i et blodigt helvede. Krigens vanvid viser sig for Chris' øjne under en massakre i en landsby, der ender med en tvekamp mellem delingens to officerer, den kyniske løjtnant Barnes og den hashrygende sergent Elias. Er der overhovedet en mening med krigen? Og kan Chris slippe fra den med livet i behold?

Carter er mekaniker, og Edward er finansmand, og de har ikke ret meget mere til fælles end den hospitalsstue, de deler. De to aldrende mænd har begge kræft, og hurtigt finder de ud af, at de begge har masser af steder og ting, de gerne vil opleve, før de dør. Så de laver en liste over det, de vil nå, og forlader hospitalet for at få realiseret deres drømme.

Robert Roy MacGregor, lederen af en stolt skotsk klan, bliver berøvet sin ejendom af Markisen af Montrose, fordi han nægter at medvirke i en af Markisens nedrige planer. Sammen med vennen Alasdair lægger den nu fredløse Rob Roy en plan, der skal vinde ham hans ejendom tilbage, men hans kone gemmer på en frygtelig hemmelighed.

Under 1930'ernes depression hjemsøges bumsen Francis af spøgelser fra sin fortid. Han var skyld i sit 13 dage gamle spædbarns død, og han har ikke set sin familie i 22 år. I stedet hutler han sig igennem livet på New Yorks gader i selskab med den lige så alkoholiserede eks-sangerinde Helen.

Skuespilleren Johnny Marco bor på det legendariske Chateau Marmont Hotel i Hollywood, kører i Ferrari og har altid en lind strøm af kvinder omkring sig. Uden rigtigt at registrere livet følger Johnny bare med. Men så sker der pludselig det, at hans 11-årige datter Cleo dukker op i hans liv. Cleo er resultatet af et mislykket ægteskab og har aldrig været en del af Johnnys liv, men mødet med Cleo opmuntrer Johnny til at tage ansvar for sit liv og konfrontere det eviggyldige spørgsmål, vi alle står overfor – hvilken vej i livet vælger du?

Laura er enlig mor. Sammen med sin akavede søn Henry bliver hun presset til at køre sin hashhandlende far tværs over landet, efter han er blevet smidt ud af endnu et plejehjem. En far hun aldrig har haft noget tæt forhold til.