Det er omkring århundredeskiftet og da Daniel Plainview får et tip om, at der er olie lige under ørkensandet i den californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn for at søge lykken. Men en ung præst prøver at spænde ben for dem, og udfordrer far og søn i deres ambitioner. Små konflikter vokser sig større og mens magten tager over forsvinder alle menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold og drømme.
I det ældgamle ægypten adopterer faraoen spædbarnet Moses, der senere opdager, at han i virkeligheden er jøde. Moses beslutter at lede jøderne til frihed i Kanaans land på trods af sin bror Ramses hårdhændede forsøg på at stoppe dem. Senere drager Moses alene til Sinai-bjerget hvor han modtager de ti bud som leveregler for sit folk.
Irland i 60'erne. Margrets synd er, at hun bliver voldtaget af sin fætter, Bernadettes at hun er smuk og Roses at hun er ugift mor. De tre placeres mod deres vilje i et kloster og behandles som slaver. Reglerne i klostret er meget strenge, pigerne skal knokle 364 dage om året og udover det hårde arbejde bliver de sultet, pryglet og ydmyget på de værst tænkelige måder.
I det 7. århundrede viser ærkeenglen Gabriel sig for Mohammed og beder ham tage til Mekka for at omstyrte afguderne og tilbede den eneste sande gud. Sammen med sine trosfæller sætter Muhammed sig for at gøre rent bord i byen ved også at afsætte Mekkas korrupte og onde magthavere. Det er de ikke meget for, og snart flyder blodet i gaderne.
Højt over Paris' tage, indespærret i et af klokketårnene til den mægtigekatedral Notre Dame lever den pukkelryggede og varmhjertede klokker Quasimodo sammen med de 3 stenstøtter, som er hans trofast og sjove venner. Længselsfuldt står de og ser ned på torvet hvor årets fest for gøglere, narre og andet godtfolk er i fuld gang. Quasimodo vil så forfærdelig gerne deltage i "Narrenes fest", og pludselig tager han mod til sig og trodser sin onde herre Frollos forbud om at forlade klokketårnet. Modigt kaster han sig ud i det ukendte. Til festen og verden som han altid har drømt om at være en del af. Ved festen ændres hans liv for evigt, det er nemlig her han møder den fortryllende sigøjner Esmeralda og hendes sjove ged Djali. Sammen bliver de inddraget i et forunderligt eventyr fyldt med spænding og overraskelser.
Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.