Da blomsterfrø falder ned fra rummet og slår rødder i San Francisco, bliver byen på smukkeste vis forvandlet af utrolige og eksotiske blomster. Men disse skønne blomster fra det ydre rum har grusomme planer med deres beundrere på Jorden: De vil langsomt klone deres kroppe og derefter gøre det af med originalerne!

En militær rumsonde falder ned i nærheden af en lille by i New Mexico. Et hold soldater bliver sendt ud for at hente den hjem, men man hører intet fra dem. Det viser sig, at sonden har haft "noget" med fra rummet. Hvad det end er - en sygdom, eller en organisme - så har det slået alle byens beboere ihjel. Undtagen to: En gammel man og en baby. Et hold forskere bliver samlet i et tophemmeligt laboratorium i Nevada for at finde ud af, hvad der er sket. Men tiden er knap og hele menneskeheden er i fare.

Fra vikingernes oplevelser med fluesvampen til de sydamerikanske indianers oplevelse med kokaplanten. Siden tidernes morgen har mennesket eksperimenteret med sind og sjæl, og da den unge fysiolog Dr. Jessop under en rejse til Mexico finder en meskalinholdig svamp, starter han et frygtindgydende forsøg med sig selv. En dag forvandler en af hans forsøg ham til et slags abemenneske, og kun hans kone, antropologen Emily, kan redde ham.

Tag med på en fantastisk rejse imellem fremtidens universer. Oplev superhelten Dens vilde kamp imod universernes stærke kræfter. Det er cyber-ondskab, cyber-sex og cyber-action. Det er provokerende fed science fiction. Heavy Metal er kult-filmen med de vilde animationer om et surrealistisk rædselsvækkende fremtids-univers, der har hærget USA's biografer konstant siden urpremieren i '81. Denne ultimative perle inden for "Japanimation"-genren har opnået kultstatus.

En morgen opdager en øjenlæge at han er blevet blind. Det samme er sket for en række andre personer i byen og de sættes i karantæne af myndighederne. Lægens kone kan stadig se, men foregiver at være blind for at kunne følge sin mand. Snart har epidemien ramt så mange, at samfundets orden bryder sammen og erstattes af lovløshed. Lægens kone forsøger at hjælpe en gruppe på syv personer på flugt fra det isolerede hospital.

En flok teenagere er på vej i bil gennem Texas. Undervejs samler de en blodig og forvirret blaffer op. Hun fortæller – om end noget usammenhængende – at hun aftenen før er blevet angrebet med et eller andet våben af en eller anden person. Da pigen opdager, at de kører i den retning, som hun kom fra, bliver hun helt panisk, og lige pludselig skyder hun sig selv. De unge mennesker tilkalder den lokale sherif, der dukker op, men opfører sig meget besynderligt. Han tror ikke på deres forklaring og tager en af fyrene med på stationen. De andre bliver tilbage, og to af dem beslutter sig for at søge hjælp. De begiver sig rundt i området, der er beboet af mærkelige mennesker. De banker på i et af husene. Her sidder en gammel, sær mand i rullestol. Men han er ikke alene i huset. Nede i kælderen bor Leatherface. Hans yndlingsvåben er en motorsav….

De var blevet advaret... Netop som man troede, at det nu var sikkert at vende tilbage til lejren, kommer der nu endnu mere hjertebankende terror. 5 år efter det frygtelige blodbad på Camp Crystal Lake er alt, hvad der er tilbage, legenden om Jason Voorhees og hans forrykte mor, som myrdede 7 lejrledere. På en sommerlejr i nærheden tager de nye ledere sig ikke af advarslerne om at holde sig væk fra det berygtede sted. Sorgløse gennem strejfer de unge området uden at fornemme den uheldsvangre fare, der lurer. En efter en bliver de angrebet og brutalt myrdet.

En epidemi er ved at tage livet af New Yorks børnebestand. Det lykkes forskerne Susan Tyler og Peter Mann at skabe en biologisk modagent til sygdommens smittebærer. Men det viser sig, at den genmanipulerede frelsende engel ikke helt opfører sig som dens skabere havde forudset. Den muterer videre af sig selv, og betragter snart sin værste fjende og bedste måltid som: Mennesket.

Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.

Så er den gal igen! Menneskeheden er ved at blive overtaget af en ondsindet rumvirus, der inficerer alles sjæle i søvne og forvandler dem til følelseskolde hylstre. Psykologen Carol Bennell er den første til at lugte lunten, da hendes eksmand en dag virker endnu mere fraværende end normalt. Men søreme om ikke Carol er så heldig, at hendes søn ser ud til at være immun over for den fremmede organisme!