Operation Market Garden er Montgomerys dristige plan om at kaste faldskærmstropper ned bag fjendens linjer. Tyskernes forsyningslinjer skal afskæres ved at holde seks broer i Holland, deriblandt broen ved Arnhem. Mens tyskerne forbereder sig på et angreb ved fronten, skal Bittrich's pansertropper hvile ud, og hvad er mere nærliggende end at placere dem i det fredelige Arnhem.
Golfkrigen, 1991. Jack Starks overlever et pistolskud i hovedet, men får hukommelsestab. Og da han efter hjemkomsten til Vermont bliver beskyldt for mord, er der intet, han kan gøre… Han bliver indlagt på en lukket afdeling og udsat for en ny, kontroversiel behandlingsform. Stærkt påvirket af hallucinogene stoffer rejser han ud i fremtiden, hvor han møder Jackie. Hun gemmer på nøglen til den mørke fortid, Jack ikke kan huske… Og da hun opdager, at Jack er fire døgn fra sin dødsdag, må de sammen prøve at undgå det uundgåelige…
Sergent Tom Highway er marineinfanterist af den rigtig gamle skole, der tror på hårdt arbejde, masser af motion og machomentalitet som grundstenene i en god marinesoldats uddannelse. Det får en række rekrutter at føle, da Highway skal stå for deres uddannelse, men selvom de er utilfredse i starten, kommer træningen dem til gode, da det bliver alvor.
Håbet om endelig at komme væk fra fattigdom og væmmelige katte gør, at musefamilien Muskowitz beslutter sig til at emigrere til Amerika. Under rejsen over Atlanten, bliver lille Fievel skyllet overbord og flyder på må og få ind i New Yorks havn. Til sin forskrækkelse opdager den lille mus, at der lurer mange farer i det nye hjemland - og gaderne er ikke lavet af ost - som han havde fået fortalt! Et festligt, godmodigt og gribende eventyr! Et tegnet mesterværk for hele familien!
Et topmøde i Spanien om terrorbekæmpelse ender i total kaos, da to kugler flyver gennem luften med retning mod den amerikanske præsident. Kort efter eksploderer en bombe. I menneskemændgen står også den amerikanske turist Lewis, og sammen med Secret Service-agenten Barnes gennemgår han sine private videooptagelser fra dagen. De opdager, at ikke alt er, som det ser ud til at være.
Elitesnigskytterne Brandon Beckett og Richard Miller kæmper mod ekstremister i Mellemøsten, da en oberst giver dem en ny mission - at beskytte en gasrørsledning, der strækker sig fra Georgien til Vesteuropa, mod ekstremister, der ønsker at bruge den som en politisk erklæring. Men da sammenstød med fjenden fører til, at amerikanske snigskytter bliver dræbt af en spøgelsesskytte, som kender deres nøjagtige position, leder det til mistanke om sikkerhedsbrud. Beskyldningerne fyger, og fronterne bliver trukket op, hvilket leder frem mod et eksplosivt klimaks.
Da den spillegale mekaniker Terry (Colin Farrell) satser sin beskedne indkomst i poker og på én aften bliver rippet for 90.000 pund, står han i gæld til op over begge ører. Hans bror Ian (Ewan McGregor) træder til, og sammen forsøger de at udtænke en plan, som dog først får ben at gå på, da deres rige onkel Howard (Tom Wilkinson) melder sin ankomst. Brødrene beder Howard om et midlertidig lån, men Howard er selv endt i en penibel klemme og har hårdt brug for sine nevøers hjælp. Noget for noget, mener onklen, der er villig til at give brødrene de penge, Terry skylder, hvis de lige hjælper ham med et problem: de skal slå den person, der afpresser Howard, ihjel... Woody Allen har skabt endnu en højspændt og velspillet thriller i stil med Match Point, som gamle Hitchcock ville fryde sig over, mens Terry og Ian satser alt, de har - selv deres sjæl.
Sadako er en ung japansk kvinde med overnaturlige evner. Kort efter, at hun bliver ansat i et lille teater, dør indehaveren af den kvindelige hovedrolle under mystiske omstændigheder. Sadoka får derefter hovedrollen, men uhygge og død fortsætter på teateret. De andre er bange for Sadoka og frygter, at hun er besat af onde kræfter.
Det er agenten Alex Thomas' opgave at beskytte USA's præsident. Så da en pistolmand har held til at dræbe præsidenten, føler Alex, at han har svigtet. Tynget af skam forlader han Secret Service, men snart drager journalisten Kate Crawford ham ind i sagen igen. Hun har mistanke om, at der er tale om en sammensværgelse. Og snart bliver det da også klart, at stærke kræfter ønsker at holde sandheden under låg.